Foto: Palle Skov.

Hvordan vil varmecheck og varmeværkers drift spille sammen?

21. februar 2022 - kl. 14:48 - af Henrik Christensen

En skattefri varmecheck er ifølge Faglige Seniorer på vej til mange pensionister i omkring 320.000 husstande rundt om i hele Danmark.

Et nyt politisk forlig betyder en skattefri varmcheck på ca. 3.750 kroner til dem, der rammes hårdest af de højere varmeregninger. Varmechecken målrettes husstande med en årlig husstandsindkomst på under 550.000 kroner og en varmekilde, der er ramt af høje prisstigninger.

Varmechecken, hvis forlig er indgået på Christiansborg den 12. februar, vil blive udbetalt automatisk, uden at der skal søges om den. Modtagerne identificeres ud fra registeroplysninger.

Det vides ifølge Faglige Seniorer endnu ikke, hvornår varmechecken vil blive udbetalt, men partierne er enige om, at varmechecken skal udbetales hurtigst muligt og implementeret ved hastelovforslag.

Partierne bag forliget er Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne. Der er afsat 1 milliard til varmechecken.

Udover den skattefri varmecheck har pensionister også muligt at søge om varmetillæg og et personligt tillæg til dækning af øgede varmeudgifter.

Varmechecken bliver målrettet husholdninger med disse varmekilder, der er særligt udsat for prisstigninger:

• Individuelle gasfyr
• Fjernvarmeområder med gasandel på mere end 65 % eller områder baseret på kombinationer af el og gas med tilsvarende gennemsnitlige prisstigninger
• Husstande med elvarme som primær varmekilde (el-paneler og varmepumper), der oplever en tilsvarende prisstigning.

Varmeforsyningen rundt om i kommunen

Med henblik på at få et overblik over varmepriser og ”varmecheck” fra staten til visse grupper af trængte borgere har avisen kontaktet flere af kommunens største varmeforsyninger og varmeværker. Hvordan tackles udviklingen – ikke mindst i henseende til el og naturgas?

Sæby Varmeværk

Driftsleder Karsten Thiessen, Sæby Varmeværk, nærer en vis formodning om, at hans svar er nogenlunde dækkende for de fleste varmeforsyninger.

Han siger bl.a.: ”Med hensyn til varmepris og brug af naturgas, så har vi altid forsøgt at bruge det produktionsudstyr, der giver den bedste pris til vores forbrugere, og det er noget, vi regner på helt ned på timeniveau hver eneste dag.”

”Så selvom gasprisen er steget meget, så har elprisen også været høj i perioder. Og i Sæby betyder det, at der kan være timer, hvor det er billigst at producere varmen på vores gasmotorer. Og hvis elprisen er lav, kan vi bruge vores elkedel til at producere varme på.”

Karsten Thiessen anfører videre: ”På de andre værker er jeg sikker på, at de dagligt foretager de samme beregninger, men da vi ikke har det samme produktionsudstyr, så kan det sagtens være tilfældet, at Frederikshavn, Skagen eller Strandby kører med en varmepumpe (el-forbrugende) i de samme timer, hvor vi kører med vore gasmotorer (el-producerende).”

”Vedr. varmecheck, så er udmøntningen af lovgivningen for nuværende ikke på plads, og derfor ved vi endnu ikke, hvordan politikerne har tænkt sig at regne det ud!” lyder det fra Karsten Thiessen, der giver nogle tænkte eksempler: Vil forbrugerne i et varmeværk, der har mere end 65 % gas i deres produktion, men kun har ingen eller lille prisstigning, få tilkendt det ekstra varmetilskud?

Der står i lovteksten, at forbrugere i varmeværker med naturgas og varmepumper med tilsvarende prisstigninger også kan få det ekstra varmetilskud. Hvordan udregnes ”tilsvarende prisstigninger”? Og hvad nu hvis varmeværket har en elkedel og ikke en varmepumpe (elkedel bruger mere el end varmepumpe = dyrere varme, vil forbrugerne så også får tilkendt ekstra varmetilskud??

”Der er helt sikkert en del varmeværker, der har over- eller underskud fra tidligere år, som bliver overført til 2022-budgettet, og man har måske reduceret sine afskrivninger for at afbøde prisstigningen. Hvordan skal det medregnes? Og hvad nu, hvis man har en stor procentvis prisstigning, men på baggrund af en lav startpris. Så pt. kan jeg ikke sige til forbrugerne i Sæby, om de får tilkendt ekstra varmetilskud eller ej, og jeg frygter, at det ikke bliver en retfærdig fordeling i mine øjne!!!” lyder det afslutningsvis fra driftslederen på Sæby Varmeværk, der understreger, at varmeværkerne altid forsøger at udnytte de rammer, man har, bedst muligt (energipriser, afgifter, produktionsudstyr, lovgivning osv.), så forbrugerne har de lavest mulige priser under de givne forhold.

Kun 15 % stigning i Skagen

”Jeg ved intet om, hvordan udbetalingskriterierne bliver for den kommende ”varmecheck” ud over, at der er mange ubekendte og uhensigtsmæssigheder,” lyder det fra direktør Thomas Rasmussen, Skagen Varmeværk.

I 2021 bestod brændslet ved Skagen Varmeværk af 30 % gas, 47 % el og 23 % overskudsvarme.

”Så umiddelbart ser det ud til, at vores forbrugere ikke vil kunne komme i betragtning til en varmecheck. Til gengæld har vi kun hævet priserne i 2022 med 15 % for et gennemsnitshus på 130 m², som bruger 18,1 MWh om året. Gennemsnitshuset er praktisk, fordi man kan sammenligne udgiften til opvarmning på tværs at alle landets varmeværker. Udgiften til opvarmning består jo af flere priselementer (energi, abonnement, effektafgift, m³-betaling og meget mere), og priselementerne er forskellige fra værk til værk, så derfor er det praktisk at sammenligne prisen på opvarmningen af et standardhus,” forklarer Thomas Rasmussen.

Thomas Rasmussen understreger i lighed med Karsten Thiessen, at man har forskellige varmeproduktionsenheder, men der regnes time for time døgnet igennem på, hvilken produktionsenhed, der kan producere den billigste varme til forbrugerne.

I Skagen har man følgende produktionsenheder: 3 stk. gasmotorer, 1 stk. 10 MW elkedel, 1 stk. 12 MW varmepumpe, 2 stk. leverandører af overskudsvarme samt 4 stk. gaskedler (nød- og spidslastning).

”I 2021 har der været en vis sammenhæng mellem den høje gaspris og den høje pris på el. Så de høje gaspriser er i en vis udstrækning blevet afbødet af den høje elpris (vi producerer el, når vi laver varme på vores gasmotorer). Men i Skagen har vi haft stor glæde af, at vi har så mange forskellige måder at producere varme på, hvilket har hjulpet os meget i 2021,” lyder det afslutningsvis fra direktøren for Skagen Varmeværk.

Endnu uvist om fjernvarmekunder i Frederikshavn kan modtage varmecheck

Fra kommunikationsafdelingen under Frederikshavn Forsyning er modtaget følgende kommentar:

”Der er fortsat uklarhed om, hvordan beregningsmodellen udformes fra politisk side. Regeringen har sammen med øvrige partier indgået en aftale, der bl.a. giver en varmecheck som en økonomisk håndsrækning til varmekunder i de fjernvarmeområder, hvor gasandelen i varmeproduktionen ligger over 65 % eller områder baseret på kombinationer af el og gas med tilsvarende gennemsnitlige prisstigninger.”

Forsyningen afventer fortsat en beregningsmodel for, hvordan den tilsvarende gennemsnitlige prisstigning på varme produceret på kombination af el og gas vil blive udregnet.

”Frederikshavn Varme har indsendt data til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet for den sammensætning, der er mellem vores andele af gas og el. Beregningsgrundlaget sker på baggrund af varmeproduktionen i 2020, og her udgjorde naturgas ca. 50 % af den samlede produktion af fjernvarme i Frederikshavn. Den sidste halvdel af varmen kom fra affaldsforbrænding.”

”Fra slutningen af 2021 blev varmepumpen på Vendsysselvej sat i drift, hvilket betyder, at fjernvarmen i Frederikshavn er blevet endnu grønnere, hvor kun ca. 20 % bliver produceret på gas. Netop omstillingen til miljøvenlige energikilder gør, at fjernvarmen påvirkes mindre af de stigende naturgaspriser.”

Beregningsgrundlaget er baseret på baggrund af varmeproduktionen i 2020. Af Frederikshavn Varmes fjernvarmedeklaration for år 2020 fremgår det, at 55,2 % af varmeproduktionen var på naturgas, mens 41,2% kom fra Affaldskraftvarmeværket. Andelen af naturgas i varmeproduktionen var derfor under de 65 %.

”Ud fra det nuværende grundlag kan vi ikke se, om vores varmekunder er omfattet af denne varmecheck, da det fra politisk side ikke er meldt ud, hvordan en beregningsmodel den tilsvarende gennemsnitlige prisstigning på varme produceret på kombination af el og gas vil blive udregnet,” lyder det afslutningsvis fra Frederikshavn Varme.

Faktaboks: Aftale om målrettet varmecheck

Stemmeaftale mellem Regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne

Verden over er priserne på gas og el steget markant, bl.a. som følge af øget gasefterspørgsel efter genåbningen efter COVID. De høje priser på el og gas rammer husholdningerne meget forskelligt alt efter, hvilken opvarmningsform de anvender, og hvilket fjernvarmeområde de ligger i. Det er særligt husholdninger, der opvarmes med naturgasfyr, fjernvarme baseret på høj andel af gas eller en kombination af gas og elbaserede varmepumper samt boliger hvor elpaneler eller varmepumper udgør den primære opvarmningsform, og som samtidig oplever høje varmeprisstigninger.

Situationen er ekstraordinær og rammer mange danskere uden store indtægter hårdt. Derfor er aftalepartierne enige om at lave en midlertidig og målrettet engangsvarmecheck for at afbøde den ekstraordinære situation for fyringssæsonen 2021-2022. Det er samtidig afgørende for aftalepartierne, at klimabelastende opvarmningskilder som naturgas udfases.

Udfasning af gas i rumvarme

Danskernes varme skal være helt grøn. Aftalepartierne er enige om, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande. Derfor er parterne enige om følgende tiltag:

– Regeringen indleder en dialog med EU-kommissionen med henblik på at sikre hurtig opbakning til konkrete tiltag, som vil sætte et stop for nyinstallation af gasfyr hurtigst muligt.

– Gasfyr i danske husstande skal udfases. Der er et analysearbejde i gang, og regeringen forpligtes til at komme med en plan for dette som led i et nyt energi- og forsyningsudspil i 2022.

– Udrulningen af grøn fjernvarme skal styrkes. Det er særligt oplagt i områder med mange individuelle gasfyr. Der skal indledes en styrket dialog med kommunerne, vidensinstitutioner og fjernvarmeselskaberne om hurtigere konvertering væk fra gas.

– Parterne afsætter 250 mio. kr. til at sikre hurtigere udfasning af fossile varmekilder i danskernes hjem, særligt til understøttelse af mere grøn fjernvarme. Regeringen vender tilbage med et konkret oplæg for udmøntning snarest.

Indsatsen bygger oven på de allerede vedtagne tiltag fra Energiaftale 2018, Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 og Finansloven 2021, hvor der er afsat 4,13 mia. kr. til tilskudspuljer til bl.a. udfasning af olie- og gasfyr, samt afgifts- og reguleringsændringer. Tiltagene på varmeområdet fra Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 og Finansloven 2021 forventes at reducere CO2-udledningerne med 700.000-800.000 tons i 2030.

Målrettet engangsvarmecheck

Parterne er enige om, at varmechecken målrettes husholdninger med følgende varmekilder, der er særligt udsat for prisstigninger: Individuelle gasfyr, fjernvarmeområder med gasandel på mere end 65 pct. eller områder baseret på kombinationer af el og gas med tilsvarende gennemsnitlige prisstigninger samt 10. februar 2022.

Husstande med elvarme som primær varmekilde (elpaneler og varmepumper), der oplever en tilsvarende prisstigning.

Partierne er endvidere enige om, at støtten ikke skal gå til danskere med meget høje indtægter. Derfor fastsættes en indkomstgrænse, så alene husstande med en samlet årlig, personlig indkomst på maksimalt 550.000 kr. efter AM-bidrag (ca. 598.000 kr. før AM-bidrag) vil kunne modtage varmechecken. Den målrettede varmecheck gøres automatisk, dvs. uden ansøgning, idet modtagerne identificeres på basis af registeroplysninger og øvrige eksisterende og tilgængelige datakilder. Varmechecken udbetales hurtigst muligt.

Der afsættes en ramme på 1 mia. kr. til den målrettede varmecheck, som finansieres af ”krigskassen”. Det forventes, at skønsmæssigt omkring 320.000 husstande vil være omfattet af ordningen. Aftalepartierne noterer sig, at der på nuværende tidspunkt er usikkerhed om antallet af husholdninger i målgruppen. Såfremt den målrettede varmecheck udbetales til 320.000 husholdninger, vil hver husstand modtage ca. 3.750 kr.

Aftalepartierne noterer, at varmechecken ikke står alene. Danmark har allerede et robust system til at hjælpe økonomisk udsatte danskere. De stigende energipriser kan betyde, at personer, der modtager offentlig forsørgelse, kan komme til at stå i en vanskelig økonomisk situation og være ude af stand til at betale varme- og/eller elregningen. Derfor blev regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet i december 2021 enige om at reservere 100 mio. kr. til etablering af en pulje til dækning af kommunernes merudgifter til personligt tillæg samt hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter som følge af ekstraordinært høje varme- og elregninger i fyringssæsonen 2021-2022. Dertil kommer, at pensionister med begrænsede supplerende indtægter og varmeudgifter over et vist niveau kan modtage varmetillæg og således få dækket en væsentlig del af varmeudgifterne.

Finansiering

Aftalen finansieres med 1,25 mia. kr. fra ”krigskassen”.

Aftalens karakter

Varmechecken forventes implementeret ved hastelovforslag.

Aftalen har karakter af en stemmeaftale, idet partierne forpligter sig til at stemme for de lovforslag og bevillingsmæssige hjemler, der udmønter aftalens indhold. Aftalepartierne står derfor frit, når den nødvendige lovgivning er vedtaget.

Tekst: Per Rye