Frederikshavn Bibliotek sætter fokus på LGBTQ+ litteratur

Frederikshavn Bibliotek sætter fokus på LGBTQ+ litteratur

22. juni 2022 - kl. 6:56 - af

’Det rejsende Regnbuebibliotek’ er et helt nyt tilbud i Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune med det formål at tilbyde relevant og repræsentativ litteratur, der afspejle LGBTQ+ personers virkelighed, liv og følelser. Biblioteket kommer til at rejse mellem kommunens fem afdelinger, og skal senere på turné til andre biblioteker i Danmark.

Bibliotekerne i Danmark er for alle, men det er ikke ensbetydende med, at bibliotekernes samling af litteratur afspejler alle, og ’Det rejsende Regnbuebibliotek’ er et rigtig godt eksempel på et område, det kan være relevant at sætte fokus på.

– Med projektet ’Det rejsende Regnbuebibliotek’ ønsker vi at skabe et ”rum” i biblioteksrummet, hvor personer, der tilhører eller har interesse for LGBTQ+ samfundet, kan finde relevant og repræsentativt litteratur, der afspejler LGBTQ+ personers virkelighed, liv, tanker og følelser, forklarer afdelingsleder Sofie Olsen.

Formålet er at få målgruppen, som primært er børn, unge og voksne fra LGBTQ+ samfundet, til at føle sig inkluderet og repræsenteret i vores biblioteker. Samtidig giver det også mulighed for at kunne bryde tabuer, udbrede viden, oplyse og udrydde fordomme om LGBTQ+ samfundet.

’Mini-bibliotek’
Rent praktisk er den nye samling opstillet på en mobil enhed, som et ’Mini-bibliotek’ med litteratur skrevet af, om og for LGBTQ+-personer. Planen er, at det lille bibliotek skal rejse rundt til alle biblioteker i kommunen. Skagen, Sæby, Østervrå og Ålbæk, for på den måde at give et større kendskab til emnet og det nye tilbud.

– I øjeblikke et det Frederikshavn Bibliotek, der har Regnbuebiblioteket, kun afbrudt af en lille tur til Skagen i forbindelse med Pride i uge 29, oplyser Sofie Olsen.

Når projektet er afsluttet kan ’Det rejsende Regnbuebibliotek’ rejse ud til andre biblioteket rundt om i landet.

Specialiseret viden
I forbindelse med indkøb af de ønskede materialer til regnbuebiblioteket har biblioteket allieret sig med Kristine Højen, der er medindehaver af Café Buen i Aalborg, som er Nordjyllands eneste bogcafé målrettet LGBTQ+ samfundet. Kristine Højen forklarer, at hun har forsøgt at sammensætte så bredt et udvalg, som muligt, lige fra pegebøger til digtsamlinger for de mindste over ungdommen til folkepensionister. At være LGBTQ+ person er ikke noget, som kun er forbeholdt ungdommen, men noget, man er hele livet, understreger Kristine Højen og fortsætter. Litteratur udvikler empati og forståelse, man bliver et bedre menneske af at møde fremmede. Det er vigtigt at kunne se sig selv spejlet i litteraturen, og at være repræsenteret i noget af det allermest menneskelige, nemlig de historier, som vi fortæller hinanden.

– Vi erkendte, at vi havde behov for en specialiseret viden, som vi ikke selv besad, og her har Kristine Højen været en stor hjælp. Ikke bare med udvælgelse af materialer, men også kommet med ideer til kommende arrangementer, forsikre Sofie Olsen.

Arrangementer
I foråret afholdt biblioteket et arrangement om Kristine Højens debut som caféindehaver og arbejdet med at aftabuisere LGBTQ+ litteratur. Det var der god tilslutning i Frederikshavn, og det er vores forventning, at vi i september kan søsætte et eller flere arrangementer, som denne gang især henvender sig til unge. Arrangementerne vil blive annonceret på bibliotekets hjemmeside og på de sociale medier, hvor vi har erfaring for, at unge ser vores opslag, slutter Sofie Olsen.

Frederikshavn Kommunes Biblioteker har søgt om, og fået tilskud til projektet ‘Det rejsende Regnbuebibliotek’ fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Bibliotek sætter fokus på LGBTQ+ litteratur' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger