Nu kommer mørket: Husk D-vitamin hver dag

Illustrationsfoto.

Nu kommer mørket: Husk D-vitamin hver dag

9. oktober 2022 - kl. 6:16 - af

Knap hver 5. dansker, der ikke tager vitamintilskud, har mangel på D-vitamin om foråret. Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle fra 4 år tager D-vitamin fra begyndelsen af oktober til og med april.

Selvom den sidste tan line fra sommerens solbadning stadig svagt markerer overgangen mellem t-shirt og bar arm, så tag ikke fejl: Det er lige nu, din krop begynder at tære på det lager af D-vitamin, du har oparbejdet gennem sommeren.

I vinterhalvåret dannes der ikke D-vitamin i huden på vores breddegrader, og derfor anbefaler Fødevarestyresen, at alle fra 4 år tager et tilskud af D-vitamin fra begyndelsen af oktober til og med april.

Anbefalingen kom i 2020, da en undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse viste, at knap hver 5. dansker, der ikke tager vitamintilskud, har D-vitaminmangel om foråret, når sommerens overskud er brugt op. Vitaminet er særdeles vigtigt for at kroppen kan optage calcium i tarmene. Derfor kan mangel på D-vitamin svække knogler og muskler.

–      Anbefalingen er relativt ny, og derfor vil vi gerne minde danskerne om, at de skal huske at tage et tilskud af D-vitamin, fortæller enhedschef i Fødevarestyrelsen Anne Pøhl.

Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at forældre giver D-vitamin til deres små børn hele året, indtil barnet fylder 4 år. 

Fakta

Anbefaling om D-vitamintilskud til voksne og børn fra 4 år:

Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn fra 4 år tager et kosttilskud med 5-10 microgram vitamin D i vinterhalvåret (fra begyndelsen af oktober til og med april).

Anbefaling om D-vitamintilskud til spæd- og småbørn under 4 år:  

Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen anbefaler at give spæd- og småbørn et forebyggende D-vitamintilskud på 10 microgram dagligt hele året, fra 2 uger og indtil 4 år. Hvis forældrene giver barnet en børnevitaminpille skal barnet ikke samtidig have D-vitamin tilskud.

Anbefalinger om D-vitamintilskud til særlige befolkningsgrupper:

10 microgram D-vitamin dagligt hele året anbefales til:

  • Gravide
  • Børn og voksne med mørk hud
  • Børn og voksne som bærer en tildækkende påklædning om sommeren
  • Personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys

20 microgram D-vitamin dagligt kombineret med 800-1000 mg calcium hele året anbefales til:

  • Personer over 70 år
  • Personer i plejebolig og hjemmepleje, uanset alder
  • Personer i øget risiko for knogleskørhed, uanset alder

Læs mere om de nye anbefalinger på altomkost.dk  

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nu kommer mørket: Husk D-vitamin hver dag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2022 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER