Genbrugspladsstrukturen i Frederikshavn Kommune blev onsdag aften …

Genbrugspladsstrukturen i Frederikshavn Kommune blev onsdag aften …

3. december 2023 - kl. 5:44 - af

…. besluttet på Byrådsmødet uden et ændret komma i forhold til det udkast, der var sendt i høring.   

Der er indkommet mange gode høringssvar fra engagerede borgere i landdistrikterne, som vidnede om, at genbrugspladser ikke blot er steder, hvor vi kommer af med affald og overflødigt materiale. Genbrugspladser er mødesteder – identitet – fællesskab – sammenhold – og giver mening rundt omkring i kommunen, på særligt de mindre og mellemstore pladser.   

De mange gode forslag og overvejelser understreger et stort engagement, som vi i Venstre forsøgte at kvittere for ved at sende planen retur til udvalget og administrationen. Det er flot, at frivillige kræfter, som helt sikkert har nok at se til i forvejen, kaster tid og energi ind i sådan et arbejde. Det er demokrati, når det er bedst.   

I Venstre kan vi med ærgrelse konstatere: 

  • At selvom retten til at ytre sig ikke automatisk udløser ret til indflydelse, er det bemærkelsesværdigt, at ikke ét af de mange forskelligartede forslag har givet anledning til at ændre noget i den foreslåede plan. 
  • At ikke ét af forslagene har givet anledning til yderligere dialog eller undersøgelse af, om der kunne være noget om snakken, om der kunne findes en løsning, eller om der måske kunne vise sig en tredje vej  

På byrådsmødet appellerede Venstre for, at sagen skulle sendes tilbage, for at Frederikshavn Affald og administrationen kunne afsøge nogle af de gode input, som er kommet. Det ville et flertal i byrådet altså ikke.  

Én ting ligger fast – når en plads først er lukket, så skal der meget til for, at det ikke gælder for evigt. 

Venstres byrådsgruppe i Frederikshavn Kommune

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Genbrugspladsstrukturen i Frederikshavn Kommune blev onsdag aften …' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger