Gudstjeneste på vendelbomål
23. september 2024 - kl. 7:55 - af Henrik Christensen
Tirsdag, den 10. oktober kl. 19.00 holdes gudstjeneste på vendelbomål i Sæby Kirke. Det er pastor emeritus Villy Mølgaard, der står for denne dialekt-gudstjeneste, der er arrangeret af Vendsyssel-Gildet.
Villy Mølgaard vil prædike over emnet Størst er kærligheden som bl.a. omtalt i Johannes 15, 9-17. Som støtte til ordene benyttes en PowerPoint med titlen: Folkekirkens glade budskab!
Villy Mølgaard fortæller, at han som barn først og fremmest blev oplært i “Luthers lille Katekismus” med kort forklaring ved Biskop C.F. Balslev. Her begyndes med De ti Bud, der fylder meget i forhold til mange andre vigtige ting. Ja, Jesu eneste bud, der handler om kærlighed er slet ikke nævnt. Det er også på sin plads at nævne det underlige i, at Jesu eneste bud ikke er prædikentekst i folkekirken (det dobbelte kærlighedsbud er dog prædiketekst). Prædikenen slutter med at argumentere for at Jesu forsonergerning gælder hele skaberværket som omtalt i Apostlenes Gerninger3,21: Han (Jesus) skal bo i himlen, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt.
Alle er velkomne
Efter gudstjenesten kaffe i “Mariehuset”. Entre incl. kaffe kr. 50,-
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Gudstjeneste på vendelbomål' til en bekendt