
Tre nye folkeoplysende foreninger godkendt
17. november 2024 - kl. 5:50 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Folkeoplysningsudvalget orienteres om foreninger, der er blevet godkendt eller meddelt afslag efter folkeoplysningsloven. Orientering sker i forlængelse af ændring af folkeoplysningsloven.
Når udvalget mødes den 19. november, foreligger der en godkendelse af 3 nye foreninger, som er blevet godkendt.
Der gælder Frederikshavn MMA, hvis formål er at støtte og fremme interessen for kampsport i området.
Jerup Natur Ridning er ligeledes godkendt som folkeoplysende forening. Foreningens formål er at give børn, unge og voksne, på tværs af alle aldre, mulighed for samvær med, pasning af samt ridning på islandske heste. Dette sker i den unikke, smukke og skønne natur, – skov, strand og hede som Jerup og Ålbæk omgives af.
Endelig er Cross fit Frederikshavn godkendt. Denne forenings formål er at gøre medlemmer stærkere i hverdagen gennem muligheden for at dyrke idræt i form af Crossfit og skabe et træningsfællesskab for alle aldre med fokus på kvalitet i træningen og et stærkt socialt fællesskab samt at udbrede kendskabet til denne form for idræt gennem folkeoplysende aktiviteter med udgangspunkt i fællesskaber og det sociale liv i klubben.
Tekst: Per Rye
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tre nye folkeoplysende foreninger godkendt' til en bekendt