Mejetærsker årsag til markbrand ved Sæby

Mejetærsker årsag til markbrand ved Sæby

30. juli 2026 - kl. 19:35 - af

Klokken 15.31 modtog Falcks brandmænd i Sæby en melding om ild i mejetærsker og markbrand ved Mariendalsvej 16 i Sæby.

– En del af en høstet mark var brudt i brand. Branden var udløst af en mejetærsker, fortalte Jacob Kolding, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab.

En sten der var røget op i mejetærskeren havde slået gnister og dernæst udløst en brand. Faktisk brændte  det to steder på marken, fordi mejetærskeren havde flyttet branden med sig.

Landmanden havde ved hjælp af en traktor med en harve fået afgrænset de to brandpunkter, for at minimere muligheden for spredning.

– Vi er ved at slukke den del af branden, der ligger op af et skovområde, så vi sikrer os, at branden ikke spreder sig ind i skoven, men der er tørt herude, så branden har gode forhold, oplyste indsatslederen til SaebyAvis.dk.

Beredskabet var til stede med ialt 19 mand og fik desuden hjælp af Nordjyllands Politi.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mejetærsker årsag til markbrand ved Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger