
Aalborg håndbold spiller i Arena Nord
3. april 2023 - kl. 14:56 - af Henrik Christensen
Tirsdag den 8. august 2023 skal Aalborg håndbold spille mod Skjern Håndbold i Arena Nord. Kampen er en opvarmningskamp til den nye sæson.
Det bliver dermed muligt at se alle Aalborg Stjernerne. Både dem som har spillet i Aalborg længe, men også de mange nye stjerner som har skrevet kontrakt med Aalborg håndbold til næste sæson.
Aalborg håndbold skifter en del spillere til næste sæson og størst er tilgangen af supermålmanden Nicklas Landin som efter en lang og fantastisk karriere i Kiel skifter til Aalborg håndbold og kan opleves i Arena Nord. Spændende bliver det også at se de to hjemvendte spillere landsholdsstregen og forsvarskæmpen Simon Hald og højrefløjen Patrick Wiesmach. På målmandsposten skifter Aalborg begge nuværende målmænd og sammen med Nicklas Landin får Aalborg håndbold tilgang af Svenske Fabian Norsten som kommer fra tyske Gummersbach. Aalborg håndbold har også hentet en af de kommende stjerner på det danske landshold, som lige har debuteret med stor succes nemlig Thomas Arnoldsen fra Skanderborg håndbold. Sidste forstærkning er hentet i Slovenske RK Celje nemlig Champions League topscoren Aleks Vlah. Og så skal vi jo ikke glemme de eksisterede stjerner som Mikkel Hansen (vi håber han kommer tilbage), Henrik Mølgaard, Rene Anthonsen, Kristian Bjørnsen, Mads Hoxer, Jesper Nielsen, Sebastian Barthold, Viktor Kløve, Buster Juul, Benjamin Jakobsen m.fl. På trænerposten skifter Aalborg håndbold også Assistenttræner, ny på posten bliver Nordsjællands nuværende cheftræner nemlig Simon Dahl.
Det er et scoop vi endelig er lykkedes med at få Aalborg håndbold til at spille i Arena Nord udtaler direktør Per Malmberg, vores Arena er især bygget til idræt og meget velegnet til håndbold. Nu får vi testet Arenaen med håndbold fra øverste hylde. Vi er samtidig rigtig glade for at det også er lykkedes at få lokket Skjern Håndbold til at tage turen til Arena Nord – os håndboldfolk i Frederikshavn har et særligt forhold til tvillingerne Jørgen og Rene Rasmussen, de har begge har deltaget i Rødspættecup i rigtig mange år for Rækker Mølle, husker der altid var rigtig mange tilskuer når de spillede.
Jan Larsen direktør for Aalborg håndbold ser frem til kampen i Arena Nord, vi har i flere år talt om at spille en kamp i Arena Nord, og nu lykkedes det, Arena Nord er en fantastisk Arena. Det er ikke en tilfældighed at Frederikshavn og Arena Nord skal være værter for VM i kvindehåndbold i November/december måned 23.
Der bliver liv og glade dage i Arena Nord tirsdag den 8. august og spillerne fra begge hold har lovet at stille op til autografskrivning i ½ time efter kampen.
Billetsalget starter i morgen tirsdag kl. 10.00 på Arena Nord.dk.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Aalborg håndbold spiller i Arena Nord' til en bekendt