
Ung mand blev hjulpet hjem af politiet
21. november 2023 - kl. 13:26 - af Henrik Christensen
En medarbejder i et supermarked i Frederikshavn kontaktede lørdag aften den 18. november Nordjyllands Politi.
Der var en halv time tilbage af butikkens åbningstid, og personalet havde opdaget, at en ung mand længe havde gået rundt i butikken. Manden virkede meget forvirret og kunne ikke fortælle, hvem han var, eller hvor han boede.
Butikspersonalet var bekymrede for, om manden kunne tage vare på sig selv.
Nærmeste ledige patrulje blev sendt til stedet, og her fandt betjentene frem til, at den forvirrede unge mand boede på et bosted i en anden by.
Patruljen tog hånd om den unge mand og kørte ham hjem.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ung mand blev hjulpet hjem af politiet' til en bekendt