
Kørsel på kokain, cannabis, amfetamin og metadon
8. marts 2024 - kl. 9:55 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Onsdag aften sigtede og anholdte politiet en mand for at køre narkokørsel.
Politiet standsede bilisten på Kragholmen i Frederikshavn og testede hans narkopåvirkning. Testen viste, at han var påvirket af kokain, cannabis, amfetamin og metadon.
Manden nægtede selv at være narkopåvirket.
Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kørte spirituskørsel med 1,21 promille:
- Du får frakendt dit kørekort ubetinget i 3 år
- Du får en bøde
- Du skal gennemføre et kursus i Alkohol, Narko og Trafik. Kurset varer samlet set 12 timer og koster 3.200 kr.
- Du skal bestå en ny teori- og køreprøve.
- Bliver du taget flere gange med ulovlige stoffer og/eller alkohol i blodet, stiger straffen.
For kørsel med THC (hash) i blodet er straffen gradueret alt efter, hvor højt indhold, der bliver målt i blodet.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kørsel på kokain, cannabis, amfetamin og metadon' til en bekendt