Få kørekort til parforholdet på en aften!

Få kørekort til parforholdet på en aften!

28. oktober 2026 - kl. 7:56 - af

Kom med når Hjerteforeningen Sæby, Manegen Sæby Kulturhus og FOKUS Vendsyssel inviterer til foredrag med Frej Prahl – psykolog og foredragsholder og hans kone Vibeke Fogh.

Glæd dig til en sjov og tankevækkende aften, hvor parforhold handler om livskvalitet.

Det sker i Manegen Sæby Kulturhus torsdag den 5. november kl. 19. Billet fås her www.fokus-vendsyssel.dk

Parforholdet er det absolut vigtigste parameter for vores personlige livskvalitet. Meget vigtigere end arbejde, økonomi og personligt helbred. Et sundt parforhold er tæt forbundet med bedre psykisk trivsel, lavere stressniveau og endda bedre fysisk helbred. Omvendt kan kronisk utilfredshed i forholdet øge risikoen for depression, angst og livsstilssygdomme.

Derfor er man i Hjerteforeningen optagede af at bringe den kendte parterapeut Frej Prahl på banen!

Kom med til en helt særlig aften, hvor Frej Prahl inviterer sin hustru med på scenen. Frej vil på en humoristisk måde trække på sin enorme viden indenfor par-området og i samspil med sin hustru, Vibeke Fogh, dramatisere de mest almindelige udfordringer i et parforhold, og ikke mindst pege på veje til at løse dem.

Vi vil søge svar på, hvorfor parforholdet til tider kan føles som hårdt arbejde og kan bringe de værste sider frem i os. Bliv klogere på fastlåste roller, konfliktmønstre og hvordan vi kan skabe mere plads til kærligheden! Kom med og få bekræftet, at kærligheden er det vigtigste i vores liv, og det handler også om vores helbred – både fysisk og psykisk. Tag kørekort til parholdet på en aften!

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Få kørekort til parforholdet på en aften!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger