Vi glæder os til at sige velkommen til sæson 2020-21

Vi glæder os til at sige velkommen til sæson 2020-21

1. juli 2020 - kl. 9:01 - af

Frederikshavn Teaterforening afholdt tirsdag aften generalforsamling – helt i Coronaens tegn.

Der var inviteret med op til 50 medlemmer og der var 32 der valgte at deltage.

Regnskab og beretning blev gennemgået og der var valg til bestyrelsen, da 2 af de hidtidige medlemmer Søren M. Kjellberg og Jane Lyng af hhv. arbejdsmæssige og private grunde ikke ønskede genvalg. De blev begge takket for deres store indsats.

De 2 suppleanter Bente Olesen og Erik Salling var begge villige til at opstille på de 2 ledige pladser og blev valgt.

Der blev også valgt 2 nye suppleanter, nemlig Bente Bonnevie og Bjarne Krogh Pedersen.

I sin beretning kom formand Lilly Pedersen ind på alle de spændende opgaver der er i Frederikshavn Teaterforening og det store netværk der er omring os.

Frederikshavn Kommune har et unikt forenings og kulturliv. Det afspejles i de mange frivilliges store arbejde med og for kultur i næsten alle tænkelige afskygninger.

Frederikshavn Teaterforening er en af de mange foreninger der gennem frivilligt, ulønnet arbejde bringer os store teateroplevelser år efter år. Repertoiret er som regel et af de bedste i landet, med et udbud af top-forestillinger fra nær og fjern. Og det er ikke tilfældigt. Her banker hjertet heftigt for den danske scenekunsts største ukendte og kendte skuespillere, scenografer og instruktører, som alle på et eller andet tidspunkt kommer til Frederikshavn Kommune, så længe vi har Frederikshavn Teaterforening.

Det er af stor betydning at vi gennem skuespillet, scenekunsten og teaterlivets præstationer får lov til at møde virkelige mennesker, høre vaskeægte musik og bliver konfronteret med livets emner, udfordringer og harske sandheder. Her får vi lejlighed til at overveje og gruble, rase, gyse og skraldgrine, som ingen andre steder.

Bagved foreningernes arbejde er der en anden væsentlig afsmittende faktor; det giver omsætning, overnatning og selvfølgelig opmærksomhed for kommunen i hele Danmark.
Frederikshavn Teaterforening er en væsentlige kulturaktør i kommunen, en blandt mange foreninger, som er med til at sætte sit præg på dit og mit liv, slutter formanden og vi glæder os til at sige velkommen til sæson 2020-21 hvor vi håber at publikum fortsat vil bakke op om os.

Tiden er den eneste rigtige rigdom vi har som mennesker, vi vil rigtig gerne at mange bruger lidt af deres tid hos os, så rigdommen spreder glæde – sammen og hver for sig, sluttede Lilly.

Bestyrelsen består således nu af formand Lilly Pedersen, næstformand Tina Conradsen, kasserer Bente Olesen, sekretær Linda Steengaard, Betty Rode, Erik Salling og suppleanter Bente Bonnevie og Bjarne Krogh Pedersen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vi glæder os til at sige velkommen til sæson 2020-21' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger