Byråd sætter bæredygtig udvikling øverst på dagsordenen

Byråd sætter bæredygtig udvikling øverst på dagsordenen

8. juli 2020 - kl. 13:11 - af

Før byrådet gik på sommerferie, vedtog de en ny udviklingsstrategi for Frederikshavn Kommune. Strategien sætter en bæredygtig social, økonomisk og miljømæssig dagsorden for udviklingen af lokalsamfundet under overskriften: ”Muligheder for vækst – muligheder for mennesker”.

Byrådets sigte med strategien er at styrke mulighederne for mennesker og for bæredygtig vækst – socialt, økonomisk og miljømæssigt. Der er lagt tre perspektiver på strategien. En del af verden: Vi har stærke internationale forbindelser, og dem vil vi styrke for at skabe lokal udvikling. Et bæredygtigt ansvar: Vi vil omsætte FN’s verdensmål til handlinger, der fremmer social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Én kommune – mange kræfter: Vi er gensidigt afhængige, og vi udvikler bedst vores lokalsamfund gennem samarbejde.

Èn kommune – mange kræfter
Ambitionen er at arbejde for et helt samfund, hvor det er muligt at leve det gode hverdagsliv i form af gode job, karriere- og uddannelsesmuligheder, attraktive boliger, et rigt handelsliv og mangfoldige kultur- og fritidstilbud – hvad enten man bor i byen eller oplandet.

– Vores børn er vores fremtid. De skal have trygge rammer og nærværende voksne i deres hverdag. Vi har brug for flere mennesker, der vil investere sig selv i udviklingen af vores kommune. Vi har styrket indsatsen for at uddanne og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Nu er tiden inde til at få flere med, som ikke kan arbejde 100 procent, men som har en værdi i virksomhederne, og som vokser, når de oplever, at de bidrager og er en del af fællesskabet, siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.

Bæredygtig erhvervsudvikling
De fire vækstspor angiver fortsat retningen for en bæredygtig erhvervsudvikling i Frederikshavn kommune. Vækstsporene rummer hver især potentialer for vækst og jobskabelse, og de står på skulderen af en stærk tradition for håndværk, industriel fremstilling og serviceindustri, der giver Frederikshavn kommune en ledende position i Produktionsdanmark.

Vækstsporene har fået en toning, der afspejler udviklingen af eksisterende virksomheder og etableringen af nye virksomheder med en bæredygtig profil – som fx Modern American Recycling System, M.A.R.S. Vækstsporene er derfor udvidet til også at omfatte ”recycling” – dvs. genbrug, bæredygtighed og cirkulær økonomi.

– Vi har samarbejdet med Frederikshavn Erhvervsråd om deres nye strategi for at sikre, at der er fælles mål og retning, og erhvervet melder tilbage, at de kan se sig selv ind i kommunens udviklingsstrategi. Det er vigtigt, at vi sammen har sat en bæredygtig kurs for udviklingen af vores kommune, siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.

Byrådet påtager sig i den reviderede udviklingsstrategi et bæredygtigt ansvar for at bidrage til en udvikling, der gavner både klimaet, kloden og lokalsamfundet. Dette udmønter sig konkret i arbejdet med at omsætte FN’s Verdensmål til handlinger, der bidrager til bæredygtig vækst og nye arbejdspladser.

– Med udviklingsstrategien har vi også formuleret en bæredygtighedsstrategi. Den er afsættet for at arbejde aktivt med FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling – i Verdensmålsudvalget og i fagudvalgene. Det går vi i gang med efter sommerferien, udtaler borgmester Birgit S. Hansen.

Verdensmålsudvalget begynder efter sommerferien at forberede Verdensmålsugen, som planlægges afholdt i juni 2021. Allerede den 15. september inviterer Verdensmålsudvalget elever fra 10. klassecenteret, ungdomsuddannelserne og MARTEC til foredrag og dialog med Morgens Lykketoft, tidligere formand for FN’s 70. Generalforsamling i New York om arbejdet med bæredygtig udvikling lokalt og globalt.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Byråd sætter bæredygtig udvikling øverst på dagsordenen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger