Overvågning af fiskere sikrer torsk fra at ryge overbord

16. juli 2020 - kl. 8:53 - af Henrik Christensen

Overvågning af fiskere, har generelt flere fordele end ulemper, lyder konklusionen i et stort internationalt studie med forskere fra bl.a. Københavns Universitet. Metoden bidrager nemlig til, at reglerne for at smide fisk overbord overholdes, hvilket sikrer torsk og kuller mod at ryge tilbage i havet.

Kameraovervågning af fiskere har i flere år været foreslået som en del af løsningen på både overfiskeri, der er et problem for biodiversiteten i vores have, og det spild af ressourcer, der sker, når fisk smides overbord, fordi de er for små eller ikke har den store salgsværdi efterfølgende.

Men udsigten til at blive kigget over skuldrene af kameraudstyr, der kan måle, hvor mange – og hvilke fisk, der samles i nettet, og hvor mange, der smides ud igen, bliver af fiskeriforeningens medlemmer opfattet som et udtryk for en ubehagelig mistillid til deres arbejde.

Nu konkluderer internationale og danske forskere fra blandt andet DTU og KU i et studie, at der er flere fordele end ulemper ved den omdiskuterede kameraovervågning, kaldet Elektronisk Monitorering.

“Vores resultater viser, at dokumentationen med kamera er med til at sikre, at fiskerne overholder reglerne. Teknologien sikrer en bedre og mere detaljeret registrering af fisk, og ser ud til at have en positiv effekt på, hvor mange fisk, der smides ud,” siger Heidrikur Bergsson, der er Ph.d. på Biologisk Institut, Københavns Universitet og har arbejdet med teknologien siden 2014.

Sammen med danske, amerikanske, hollandske, britiske og tyske forskere, har han indsamlet og analyseret data fra over 100 forsøgsordninger med Elektronisk Monitorering i både Europa, USA, Australien og Canada. Forskerne har gennemset flere tusinde timers videomateriale og konkluderer altså, at overvågningen har en effekt i forhold at undgå udsmid af fisk, der ikke burde være røget overbord samt sikrer, at flere fisk bliver registeret korrekt og med flere detaljer, der kan bruges i andre studier.

Kan hjælpe med pålidelig indrapportering
Elektronisk Monitorering består som nævnt bl.a. af kameraovervågning – både over og under dæk – der hele tiden filmer fiskernes aktiviteter og fangst. Derudover inkluderer teknologien sensorer, der måler, hvordan fiskeudstyret bevæger sig og en GPS, der angiver bådens placering og rute. Se en video om metoden her.

“Kameraerne giver os mulighed for at følge fisken fra, den bliver taget ombord, gennem hele bearbejdningen, og til den eventuelt bliver smidt overbord. Data fra overvågningen bliver behandlet af analytikere, der undersøger, om fiskerne lever op til kravene,” forklarer Heidrikur Bergsson.

I dag skal fiskerne selv anføre, hvad de har fanget, og hvor meget de vurderer, at de har smidt ud via en logbog – en proces, der bliver kontrolleret ved stikprøvekontroller. Derfor er Elektronisk Monitorering et vigtigt supplement, da det også kan sikre, at fiskerne rapporterer korrekt, uddyber han.

Overordnet set er der tre store fordele ved Elektronisk Monitorering, nemlig at: Teknologien er billig i forhold til alternativerne, den har potentiale til at dække hele fiskeflådens adfærd i en langt mere detaljeret grad end andre observationsmetoder, og teknologien kan sikre en bedre og mere detaljeret registrering af fisk, herunder om reglerne for udsmid overholdes, fremgår det i studiet.

“En fjerde fordel er, at Elektronisk Monitorering giver bedre data til at lave estimeringer af eksempelvis rødspætte- og torskebestanden. På den måde kan kvoterne for, hvor meget man må fange, bygges på et bedre grundlag,” tilføjer Heidrikur Bergsson.

Kunstig intelligens kan bidrage til privatliv på havet
Selvom forskerne bag studiet konkluderer, at der er flere fordele end ulemper ved at lave kameradokumentation af fiskernes arbejde, er der dog også en forståelse for fiskernes utilfredshed.

“Jeg kan godt forstå, det er ubehageligt at blive overvåget. Derfor arbejdes der også på at lave et system, hvor det er kunstig intelligens – altså en algoritme, der ser al videomaterialet igennem og kun rapporterer, hvis der er noget galt. Så undgår vi at få menneskelige øjne på og vi sparer en masse tid på videoanalyse. I Holland arbejdes der lige nu på, at et sådant system også kan bruges til at udfylde logbogen, så fiskerne kan spare tid på administration,” siger Heidrikur Bergsson.

Idéen bag Elektronisk Monitorering startede allerede i 1999 i Canada. Fra 2008 og frem var Danmark, Storbritannien og Holland førende i Europa i forhold til forsøg med konceptet, men først i december sidste år, blev et initiativ fra regeringen om gradvist at indføre teknologien i Danmark i løbet af 2020 og 2021, sat i værks.

Foto: Getty Images