Spændende underviser på sommerteater for unge

Spændende underviser på sommerteater for unge

26. juli 2020 - kl. 12:36 - af

Der er lagt op til særlige dage for unge, der deltager i Sæby Scenens Sommerteater i Skoven i uge 32.

Til den første dag er lavet aftale med en ung underviser, der præcis er hjemvendt fra spændende teaterskole i Paris. Det er den 22 årige Dagmar Theilgaard, der har uddannet sig på École Internationale de Théâtre Jacques Lecoq – en skole med fokus på bevægelse og kreation. Forud for ophold på den franske teaterskole har Dagmar været elev på Aalborg Kulturskoles Talentakademi (TGK- linjen) og har de sidste par somre været underviser på Vendsyssel Teaters sommerskole for børn.

Med disse erfaringer forventes Dagmar at kunne byde ind med inspiration til deltagerne på teaterdagene i Sæby. Inspirationen skal bruges til, at de unge får et godt startskud til at lave kreative optrin på forskellige locations. I al almindelighed men i denne sammenhæng bliver det kultur i naturen. Der kan blive arbejdet med mange ideer og kun fantasien sætter grænser for, hvilken form og indhold optrinene får.

Disse skal på sidstedagen indgå i en samlet oplevelsestur for interesserede gæster på en lille fin rute i Sæbygård skov. Oplevelsesturen ’annonceres’ først tæt på, når man kender ungegruppen og kan vide mere om, hvad man kan invitere på. Dagmar er med på førstedagen og herefter er det Scenens ungeinstruktører Anne Sivesgaard Jensen og Margaretha Cedergren, der arbejder videre med de spændende aktiviteter sammen med de unge. Der er bl.a. indkøbt sminke men ellers arbejdes der med ’hva’ vi har’.

Tilbuddet er kommet i stand i et samarbejde imellem Sæby Scenen og Frederikshavn kommunes Ungdomsskole og retter sig mod unge i alderen 8. årgang og ældre (op til 25 år). Det er gratis og retter sig mod unge fra hele kommunen og gæster i kommunen.

Sommeraktiviteten er d. 4.-6. aug. Der er plads til 25 unge og tilmeldingsfristen er søndag d. 2.8. og foregår på mail til Margaretha Cedergren.

På Sæby Scenens FB-side kan læses mere om tidspunkter og tilmelding.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spændende underviser på sommerteater for unge' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2020 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER