Fælles madlavning i det fri på Østerby Havn

Fælles madlavning i det fri på Østerby Havn

27. juli 2020 - kl. 10:16 - af

I næste uge, fra 7. til 9. august, kan lokale borgere og sommergæster kigge forbi Østerby Havn på Læsø, hvor et rullende madværksted byder på en gratis bid madlavning med lokale råvarer.
I løbet af sommerugerne gæster et mobilt udekøkken en række danske byer fordelt over hele landet med et hold af professionelle hverdagskokke. De vil hjælpe og assistere feriegæster og lokale med at lave lækker og let sommermad.

Det rullende madværksted kører ud i det danske sommerland som en del af regeringens sommerpakke, der blev lanceret sidst i juni, som blandt andet skal styrke lokalt erhvervsliv og styrke turismen.

Få smag for Læsø
Lokale råvarer og egnsspecifikke retter er i centrum for madlavningen, og kodeordet for initiativet er, at alle kan være med. Der er plads til cirka 20 personer ved gryderne ad gangen.
Læsø er ét af stoppene på madværkstedets sommerturné, hvor det gør ophold den 7.-9. august. Lokale borgere og sommergæster kan kigge forbi og være med. Det er gratis og kræver ikke tilmelding at deltage.

Læsø bugner af lækre, naturlige råvarer – og det er helt naturligt, vi skal opleve dem sammen, fortæller Stina Andersen, Din & Læsøs Tilflytningskonsulent. Hun fortsætter: ”De fantastiske smagsoplevelser er en stor del af Læsøs kulturarv. Derfor elsker vores lokalbefolkning også de her madevents, hvor vi sammen kan eksperimentere med alle de dejlige råvarer, vi er så privilegerede at have adgang til.”

”Vi er desværre blevet nødt til at aflyse vores fantastiske jomfruhummerfestival i år. Held i uheld har vi nu fået mulighed for at afholde en event, der alligevel involverer et af vores vartegn, jomfruhummeren. Og selvfølgelig skal vi det,” lyder det fra Stina Andersen.

Læsø Fiskeindustri, der er Europas største importør af jomfruhummere, donerer jomfruhummere til madlavningen på havnen, ligesom der skal eksperimenteres med tang fra Læsø Tang, dejlige råvarer fra Læsø Økologi og naturligvis salt fra Læsø Saltsyderi.

Sommerturnéen arrangeres og afholdes af Madkulturen, der er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet. Sommerturnéen på Læsø arrangeres i samarbejde med Visit Læsø.

Fakta
Hvor: Bødehuset, Østerby Havn

Hvornår: 7.– 8. august, kl. 11.00-16.00 og 9. august kl. 10.00-15.00

Læs mere: www.madkulturen.dk/sommer

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fælles madlavning i det fri på Østerby Havn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger