194.000 kr. i økonomisk støtte til fritidsaktiviteter

194.000 kr. i økonomisk støtte til fritidsaktiviteter

9. august 2020 - kl. 12:40 - af

30 familier med 59 børn fra Frederikshavn Kommune er kommet hjem fra Dansk Folkehjælps familieferie i Vigsø, hvor lokalafdelingen i Frederikshavn var arrangør. Nu skal børnene så snart i gang med forskellige fritidsaktiviteter – og det hjælper Dansk Folkehjælp i Frederikshavn også med.

– Igen i år har vi besluttet, at vi vil støtte børn mellem 3-17 år til at deltage i fritidsaktiviteter i Frederikshavn Kommune. Det er fjerde år, vi giver støtte til børns fritidsaktiviteter. Støtten kun søges af familier, som fik julehjælp fra Dansk Folkehjælp i 2019.

Vi har modtaget ansøgninger fra 68 familier med 97 børn, som modtager 2000 kr. pr. barn til økonomisk støtte til fritidsaktiviteter.  Det er lidt flere end sidste år, hvor 60 familier og 94 børn fik 188.000 kr. i økonomisk støtte. Den økonomiske støtte kan være hjælp til medlemskontingent af en forening/klub samt til udstyr, som er nødvendigt for at kunne deltage i aktiviteten. Det kan f.eks. være fodboldstøvler, trøjer, hockeystav, bat, ketsjer, spejderuniform m.m.

Mange ansøgere, som også i 2019 fik økonomisk støtte, har tilkendegivet, at det er en stor hjælp, der giver mulighed for, at deres børn kan dyrke en fritidsinteresse og derigennem samværet og de sociale relationer med jævnaldrende kammerater.

Jeg er glad for, at vi kan yde støtte til de socialt dårligt stillede og andre svage grupper i Frederikshavn, siger et meget tilfreds formand Erik Sørensen. Det er nu fjerde år, vi giver støtte til børns aktiviteter. Pengene til vores støtte til børnene – det være sig til fritidsaktiviteter – ferieophold og ikke mindst Julehjælpen – kommer i høj grad fra det lokale erhvervsliv takket være den årlige indsats fra vores efterhånden berømte og effektive Erhvervspanel.

Hvis vi næste år har økonomiske mulighed – vil vi igen gentage succesen siger Erik Sørensen slutteligt.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '194.000 kr. i økonomisk støtte til fritidsaktiviteter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2020 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER