Illustrationsfoto.
Styrket opkvalificering og uddannelse af ledige
12. august 2020 - kl. 6:36 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Regeringen har i juni indgået to politiske aftaler om en række initiativer til opkvalificering og uddannelse af ledige rundt om i landets kommuner.
Aftalerne er primært rettet mod ledige, som er blevet berørt af coronakrisen. Der er i alt afsat 730 mio. kr. til formålet.
Aftalen indeholder også en række puljer, som vil blive udmøntet i løbet af efteråret 2020.
Ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse får med ordningen frem til udgangen af 2021 ret til at tage en erhvervsuddannelse på 110 % dagpenge. Der er et krav, at man er fyldt 30 år og starter på en uddannelse, hvor der er gode jobmuligheder – fx inden for SOSU-området.
Ufaglærte får dermed ret til at begynde på en uddannelse som fx smed, elektriker eller andre områder, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft.
Har man allerede 2 års relevant erhvervserfaring, kan uddannelsen gennemføres på relativ kort tid. Man kan fx blive smed efter 18 uger og elektriker efter 31 uger på skolebænken.
Arbejdsmarkedsudvalget drøfter aftalen på udvalgets næste møde i morgen den 13. august.
Tekst: Per Rye
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Styrket opkvalificering og uddannelse af ledige' til en bekendt