Stafet for Livet går nye veje

Stafet for Livet går nye veje

22. september 2020 - kl. 11:24 - af

– Normalt hader jeg at tabe. Det kan mine golfvenner bekræfte, men i dette tilfælde er det så fortjent, siger Bent Tolbod.

Forleden måtte han hoste op med seks flasker god rødvin til Charlotte Rømming, også kendt som ”Den bette Maler” fra Sæby.

Hendes tegning ”Toppen af Danmark”, der sælges som plakat og postkort til fordel for Stafet for Livet Frederikshavn, havde da rundet 100.000 kroner i netto fortjeneste til stafetten, hvilket er langt over selv de vildeste forventninger.

Vi havde måske troet og håbet på omkring 20-25.000 kroner, så det er helt fantastisk med så stor opbakning, siger Bent Tolbod.

Uvis fremtid

Stafet for Livet måtte aflyse årets stafet på Knivholt, som skulle have været afviklet sidst i august. Corona-pandemien spændte ben for arrangementet, som de seneste år har leveret et overskud på omkring en halv million til Kræftens Bekæmpelse.

Hvordan fremtiden ser ud for Stafet for Livet, er ikke til at vide. Som andre store arrangementer, musikfestivaller, markeder, byfester med mere, har COVID-19 vendt op og ned på det hele, men folkene bag Stafet for Livet arbejder videre, også med alternative måder at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse.

En ny tradition

Charlotte Rømming er klar til at forsøge sig med en ny plakat. Med nyt motiv: Frederikshavn Kirke, Sæbys vandmølle, Sandormen i Skagen, Pikkerbakkens udsigtsplatform og så måske Strandby Havnefront eller andre motiver fra nogle af kommunens mindre bysamfund.

Desuden er det tanken at give stafetten og malerpenslen videre til en anden lokal kunstner og dermed starte en ny tradition.

Charlotte Rømming har også ideer til et nyt kunstværk til lysposerne til stafettens smukke lysceremoni.

Stolt og glad

Selv er den kreative maler fra Sæby overrasket over den store opmærksomhed, som ”Toppen af Danmark-motivet” har skabt.

– Jeg har haft det nemmeste arbejde. Herregud, jeg har lavet én tegning, siger Charlotte Rømming, der dog indrømmer, at hun er stolt og glad over den store succes.

– Det går til et godt formål. Der er ingen administration og ingen, der tjener på det. Det kan jeg godt lide, siger Den bette Maler fra Sæby.

Den originale tegning af ”Toppen af Danmark” hænger i dag på Hospice Vendsyssel.

Genbrugsmarked

Ud over plakatsalget har Stafet For Livets stand hos “Køb og Salg, genbrugsmarked” på Maigårdsvej 3A, Frederikshavn, også bidraget til det flotte indsamlingsresultat.

– To af stafettens ildsjæle, Anette og Henning Lyng, har påtaget sig at håndtere overskydende “ting og sager” fra venner af stafetten og sikrer, at stafettens stand altid er fyldt op med salgbare ting. Salget går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse – så tænk på os næste gang du rydder op i skabene, siger Alice Christiansen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stafet for Livet går nye veje' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2022 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER