Kandidater genvalgt uden modkandidater
6. oktober 2020 - kl. 11:03 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Socialdemokratiets kreds- og fællesledelse i Frederikshavn valgte at aflyse, det ellers planlagte repræsentantskabsmøde lørdag d. 3/10-2020, med baggrund i situationen omkring COVID-19.
I den forbindelse kan det meddeles, at der ikke var indkommet forslag til modkandidater, i forhold til nedenstående valg. Bestyrelsen kan derfor udpege følgende:
Folketingskandidat:
Bjarne Laustsen er genvalgt uden modkandidat. Bjarne Laustsen har nu været kredsens folketingskandidat, igennem de sidste 25 år.
Spidskandidat til kommunalvalg 21:
Birgit Stenbak Hansen valgt uden modkandidat.
Indstilling af kandidater til regionsrådsvalg 21:
Jørgen Rørbæk Henriksen (Sæby partiforening)
Fritz Nordahl (Frederikshavn partiforening)
Peder Key Kristiansen (Skagen partiforening)
I forhold til indstilling af kandidater til regionsrådsvalget 2021, så iværksættes der snarest urafstemning, for at afgøre kandidaternes placering på valglisten, blandt medlemmerne i kredsen. Dette vil blive afsluttet fredag d. 30/10-20 og resultatet offentliggøres dagen efter.
Ejner Guldager Nielsen, som er mangeårigt og nuværende medlem af regionsrådet, har valgt ikke at genopstille til det kommende valg. Der skal lyde en stor og dybfølt tak til Ejner, for hans utrættelige virke for Socialdemokratiet i regionen.
Socialdemokratiets Kreds- og fællesledelse vil forsøge, at gennemføre det aflyste repræsentantskabsmøde senere på året, når situationen omkring COVID-19 tillader dette. Dette vil så være et rent organisatorisk repræsentantskabsmøde, da ovenstående valg er bekræftet.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kandidater genvalgt uden modkandidater' til en bekendt