Vejledning til pårørende på kommunens hjemmeside

Vejledning til pårørende på kommunens hjemmeside

19. oktober 2020 - kl. 9:42 - af

Ældresagen har henvendt sig med ønsket om at lette overskueligheden for pårørende i forhold til, hvor i Frederikshavn Kommune de kan finde hjælp.

Social- og Sundhedsudvalget orienteres nu om, at der nu er lavet en side på Frederikshavn Kommunes hjemmeside, der retter sig mod pårørende. Ældresagen har været med i samarbejdet om etablering af indgangssiden til vejledning. Ældrerådet har været inddraget i testning af siden.

Vejledning til pårørende

Er du pårørende til en voksen eller ældre, der får hjælp eller har behov for hjælp fra Frederikshavn Kommune, er der flere forskellige muligheder for råd og vejledning til dig og din familie.

På kommunens hjemmeside finder du en oversigt over alle de ting, der kan være relevant for dig at vide som pårørende.

Ved tryk på bjælkerne med links, kan du bl.a. læse om aflastningsmuligheder, aktivitetstilbud, hjemmepleje og hjælpemidler, der alt sammen kan aflaste din og din pårørendes hverdag. Du kan også finde pårørendegrupper.

Hvordan findes siden ”Vejledning til pårørende”?

Siden kan findes ved, at du i søgefeltet på Frederikshavn Kommunes hjemmeside blot skriver ordet ”vejledning”, så kommer der et forslag frem, der hedder ”vejledning til pårørende”. Derfra kommer du ind på selve siden ”Vejledning til pårørende”.

Her får du også et link direkte ind på siden: https://frederikshavn.dk/borger/sundhed-og-sygdom/vejledning-til-paaroerende/

Er du ikke digital?

Hvis du ikke har et familiemedlem eller en ven, der kan hjælpe med at finde oplysningerne via www.frederikshavn.dk, så kan Visitationsenheden kontaktes for rådgivning på tlf. 98 45 53 54.

Sundhedsudvalget får forelagt planerne på udvalgets møde i dag den 19. oktober, og sidenhen får også Socialudvalget og Ældrerådet sagen forelagt.

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vejledning til pårørende på kommunens hjemmeside' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger