Teknisk Udvalg vil arbejde med 6 af FN’s verdensmål

Teknisk Udvalg vil arbejde med 6 af FN’s verdensmål

2. november 2020 - kl. 11:01 - af

Teknisk Udvalg får på udvalgets møde i dag den 2. november præsenteret et forslag om at arbejde videre med 6 af FN’s 17 verdensmål.

Økonomiudvalget besluttede i slutningen af 2019 at nedsætte et kommunalt Verdensmålsudvalg, som bl.a. har til opgave at koordinere kommunale initiativer vedrørende verdensmålene og bringe dem i spil i byrådet og de stående fagudvalg. Verdensmålsudvalget ønsker, at hvert fagudvalg forholder sig til, hvordan udvalget fremdeles vil arbejde med verdensmålene.

I mellemtiden har byrådet vedtaget en ny udviklingsstrategi 2020-2024 ”Muligheder for vækst – muligheder for mennesker”, hvor et af perspektiverne er, at vi som kommune tager et bæredygtigt ansvar og forpligtiger os til at arbejde aktivt med verdensmålene og omsætte dem til handlinger, som både fremmer en social, økonomisk og klimamæssig bæredygtighed.

Teknisk Udvalg har infrastruktur, forsyning og drift og vedligeholdelse af skove, strande og parker som deres ansvarsområder, og udvalgets beslutninger er i høj grad med til at forme byernes omgivelser, naturområder og adgangen hertil.

Den kommunale administration foreslår med afsæt i Teknisk Udvalgs kerneområder, at udvalget arbejder videre med disse 6 verdensmål:

  • 3 – Sundhed og Trivsel
  • 7 – Bæredygtig Energi
  • 12 – Ansvarligt forbrug og produktion
  • 13 – Klimaindsats
  • 15 – Livet på land
  • 17 – Partnerskaber for handling

Der vil på mødet ske en gennemgang af de 6 verdensmål med afsæt i Frederikshavn Kommune og med fokus på Teknisk Udvalgs ansvarsområder. Udgangspunktet vil være bæredygtighed i en klima- og energimæssig henseende, men der sættes også fokus på bæredygtighed i et socialt og økonomisk perspektiv.

Udgangspunktet for de politiske drøftelser af verdensmålene er et fælles ståsted for de forandringer, der skal gennemføres og etablering af det nødvendige ejerskab politisk og administrativt til verdensmålene, så borgerne og erhvervslivet ser mening og indhold i verdensmålene i hverdagen. Udgangspunktet vil derfor være en konkretisering af de enkelte mål i en lokal kontekst.

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Teknisk Udvalg vil arbejde med 6 af FN’s verdensmål' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger