Borgmesteren: Bliv testet og gør noget

Borgmesteren: Bliv testet og gør noget

11. november 2020 - kl. 13:24 - af

Ingen er vist i tvivl om alvoren: at det her er hårdt for den enkelte, men det er også meget alvorligt for erhvervet og hermed arbejdspladser.

Jeg blev ringet op en, der sagde, at nu behøver vi vist ikke flere, der taler om, at det her er alvorligt, om at det koster. Nu skal vi i handle gear. Hvad kan vi gøre?

Først og fremmest kan vi som borgere deltage i masse test programmet. Gå ned og bliv testet, så man kan smitteopspore og få overblikket over muteret virus.

Dernæst kan man medvirke til hinandens velbefindende i en tid, hvor vi er meget Corona trætte ved at ringe, skrive, kalde op på FaceTime osv. Kontakt dem I tænker er ensomme. Og så kan vi som borgere handle lokalt. Gå ud og bak butikker osv op – gør julegave indkøb lokalt. Send evt blomster og chokolade via en butik hvis man har mulighed for det. Den slags varmer og bakker detailhandlen op.

I forhold til erhvervet og arbejdspladser: der bliver der knoklet for at finde veje, så der lukkes mindst muligt ned. Og så er det alt afgørende, at denne nedlukning bliver så kort som muligt. Hver time tæller. For der kommer en tid efter denne nedlukning. Og der kan vi ikke bare sidde og vente.

Hvis vi deltager i masse test og opsporing, kan vi argumentere for, at der hurtigt er et billede af mutant udbredelse, og argumentere for at nedlukningen bliver kort.

Arbejdsgiverorganisationerne arbejder for at påpege udfordringer og finde veje, så mindst muligt rammes. Og vi politikere kan medvirke ved at argumentere overfor landspolitkerne, at hver time betyder noget.

Samtidigt bliver der arbejdet med planer for, hvordan vi markedsfører vores område, turismen, så vi er klar, når vi igen bliver åbent.

Hvis I har planer om at få noget lavet via håndværkere – så prøv da at ringe nu.

Tro mig- alle knokler for at finde veje. Det nordjyske drev findes også her, men vi skal hænge sammen med resten af Danmark og verden, og helst så hurtigt som muligt.

En kommentar til “Borgmesteren: Bliv testet og gør noget” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Borgmesteren: Bliv testet og gør noget”

  • Birthe Toft Simonsen

    Kære borgmester!
    Har lige læst i Lokalavisen, at alt indenfor det sociale område og i plejesektoren er uændret?? Situationen må ikke gå ud over de gamle og svage!! Min mor på 95 år har 45 minutters rengøring hver anden uge!!! Det får hun så desværre ikke nu, pga. Corona, så det er altså ikke alt, der er uændret!
    Min mor vil gerne vise samfundssind og blive testet, som der opfordres til! Hun er desværre meget gangbesværet, men heldigvis fortæller Ulla Astman på tv, at de, der ikke har mulighed for at komme til testcentret, kan blive testet i hjemmet -bare ring 97648463! Mor ringer på det angivne nr. Det første hun bli`r spurgt om er, hvorfor hun dog vil testes?? Og – så må hun jo henvende sig til egen læge!! Men, har man ikke Corona symptomer, skal man vel ikke henvende sig til lægen for at blive testet?? Min mor konkluderer, at når man er 95 år, regnes man ikke med mere!! Men er hun virkelig den eneste person i kommunen, der ikke kan komme til testcentret?? Jeg ringede på nummeret idag, og blev ikke meget klogere! Måske kommunen på et tidspunkt ville sende en testbil ud, vi måtte holde os opdateret blev der sagt!!!
    Så ja, vis samfundssind og bliv endelig testet! Gør noget!!

    Venlig hilsen Birthe Toft Simonsen

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borgmesteren: Bliv testet og gør noget' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger