Læserbrev: Corona virussen er luftbåren
28. november 2020 - kl. 10:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Corona virussen er luftbåren, hvis vi kunne se dette djævelskab, ville de være som når en husmor skifter sengetøj i et rum hvor en solstråle kommer ind ad vinduet, hvor hun så kan se alle støvpartiklerne lige nøjagtig i denne solstråle, hvordan de svæver rundt samt også ved siden af, men ikke belyst af solstrålen, – de er der!
Således er det også med virus partikler, de svæver rundt? Et mundbind ville nok tage dem der kunne finde vej til åndedrættet, fint nok, – men de sætter sig også på tøjet og ikke mindst i håret, – vi fanger dem med vore kroppe og tar dem med os…
Var til undersøgelse og da min næse løber lidt, tog jeg et rent lommetørklæde frem for at tørre den, og sygesøsteren hylede op, kan du få den smitteklud væk!!!
Puttede den tilbage i lommen.
Men vi anbefales at nyse og hoste i vore ærmer, så kan vi da gemme vore bacterier der? Og ryste dem af os efterhånden vi går rundt i samfundet? Er det bedre?
Nu har jeg arbejdet som portør på en operations afd. når en ”stue” skulle rengøres totalt for smitte, blev der tændt et ultraviolet lys derinde og ingen måtte da gå derind så længe det stod på, dette lys dræber både bacciller og vira, siges der.
Vi er blevet lidt hysteriske med denne corona, og det skyldes sikkert regeringens ”pressemøder” hvor halvkloge politikere forsøger at gøre os dummere end nødvendigt og jeg forestiller mig, at ingen ældre fatter en hylende fis af al deres snak!
Så prøv nu at tænke logisk og slap af, jeg er 82 og selv i risikozonen, men har det godt.
Vores uforfærdede statsminister var på besøg på en minkfarm heroppe i nordjylland iført beskyttelses tøj der ville noget og græd en krokodille tåre over al den ulykke hun havde påført minkavlerne !
Venlig hilsen
John Nebbelunde
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Læserbrev: Corona virussen er luftbåren' til en bekendt