Claes og Phillip fra Frederikshavn Proshop sammen med Per Malmberg fra Arena Nord.
Trackman Simulator Golf I Arena Nord Frederikshavn
1. december 2020 - kl. 9:18 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Arena Nord har I samarbejde med Frederikshavn Proshop fået etableret en trackman simulator i cafeområdet.
Du kan nu spille golf på de bedste baner i verden i Arena Nord. Kulissen er behagelig temperatur og afslappede atmosfære, fra onsdag d. 2. december er det muligt at spille simulator golf i Arena Nord. Men du kan booke din tid allerede nu.
Trackman simulator 2 er den nyeste teknologi indenfor simulator golf; som Trackman siger “It´s not like the game, it’s the game”.
Simulatoren er superrealistisk med hensyn til udførelsen af slag både chip, bunker, drives og putting.
Både Phillip Larsen fra Frederikshavn Proshop og Per Malmberg Arena Nord er glade og spændte på at præsentere det bedste indenfor simulator golf og vi regner med, at det bliver noget af et tilløbsstykke.
Bookning af simulatoren kræver et golf-id og den kan bookes over golfbox, ligesom man booker tid til almindelig golf. Gå ind på golfbox.dk vælg Frederikshavn Golfklub vælg banen simulatorgolf, du kan min. Booke 2 timer ad gangen.
Når du spiller golf i simulatoren, skal du medbringe dit eget udstyr og spille med nye bolde således der ikke kommer mærker på lærredet som du slår ind i.
Trackman simulatoren vil være åben for alle som har lyst, men det kræver blot at du er medlem af en golfklub for at kunne booke tid.
Det koster ikke en formue, i hverdagene fra kl. 08.00 – 18.00 kan trackman bookes min. 2 timer ad gangen og koster kr. 300,- for 2 timer.
Fra kl. 18.00 – 22.00 er der kun en tid da det vil kræve ca. 4 timer for en 4-bold at spille 18 huller. Fra 18.00 – 22.00 4 timer koster 800,-
I weekenden er simulatoren som udgangspunkt åben fra 08.00 – 18.00 her kan man hele dagen booke 2 timer ad gangen og det koster 400,- for 2 timer.
Det er ligegyldigt om man er en eller 4 pers. i den bookede tid det koster det samme.
Har du lyst til at se mere omkring den nye simulator så gå ind på vores Facebookside ” Frederikshavn Simulator Golf”
Vi glæder os til at vise dig, hvor sjovt det er at spille simulator golf.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Trackman Simulator Golf I Arena Nord Frederikshavn' til en bekendt