Stort antal nysmittede i Frederikshavn Kommune

Stort antal nysmittede i Frederikshavn Kommune

19. december 2020 - kl. 17:14 - af

Dagens opgørelse viser, at der det seneste døgn er fundet hele 24 nysmittede i Frederikshavn Kommune. Borgmester Birgit S. Hansen opfordrer alle borgere til at passe ekstra på i den kommende tid.

Dagens tal fra SSI viser, at der det seneste døgn er fundet 24 nysmittede borgere i Frederikshavn Kommune. Der er tale om en bred samfundssmitte på tværs af aldersgrupper – og med det nye antal smittede er incidenstallet i Frederikshavn Kommune nu oppe på 90,7.

– Det er problematisk, at vi pludselig ser så mange smittede. Den seneste uge har vi haft mellem 3-9 nysmittede dagligt, så det, at vi ser 24 nysmittede på en enkelt dag, er en slem forskrækkelse. Det skal være et wake-up call for os alle. Det er alvorligt nu. Så jeg vil gerne opfordre alle til at kigge indad og finde ud ad, hvordan man bedst muligt kan bidrage til at bryde smittekæderne – og hvordan man bedst muligt passer på sig selv og hinanden, siger borgmester Birgit S. Hansen.

24 nysmittede på et enkelt døgn er det højeste antal smittede, der indtil nu er set i Frederikshavn Kommune.

– Vi er selvfølgeligt meget bekymrede, og samtidig er vi også spændte på at se, hvordan smittetallene ser ud i morgen. Vi skal finde ud af, om det høje daglige smittetal er et enestående tilfælde eller en ny tendens, hvilket vi selvfølgelig ikke håber. Vi håber derimod, at vi snart ser et fald i antal smittede efter indførslen af de seneste restriktioner i torsdags, siger Birgit S. Hansen.

Krisestaben i Frederikshavn Kommune mødtes lørdag eftermiddag for at diskutere udviklingen i smitten. Krisestaben mødes løbende i den kommende tid for at følge situationen.

– Selvom vi generelt set ligger i den lave ende i forhold til de andre danske kommuner, når det kommer til smittespredning, betyder det ikke, at vi kan slappe af. Når vi ser en så stor stigning i antal smittede, skal vi tage det alvorligt. Så skal vi ændre vores adfærd, siger Birgit S. Hansen og fortsætter:

– Det er dog ikke alt, vi skal ændre. I Frederikshavn Kommune har borgerne været rigtig gode til at blive testet ved mistanke om Covid-19 – bliv endelig ved med det. Test er med til at bryde smittekæderne.

Vær med til at bryde smitten
Det er disse retningslinjer, vi alle skal overholde:

Vask hænder tit (eller brug håndsprit)
Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder
Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
Vær opmærksom på rengøring, både hjemme og på din arbejdsplads
Hold afstand – bed andre om at tage hensyn
Begræns din sociale kontakt

Du kan bidrage yderligere ved at installere den nye app: Smitte|stop. Du er anonym, og ved hjælp af din mobils kontakt med andre mobile enheder via bluetooth kan du få besked, hvis du har været i nærheden af en person, som viser sig at være smittet med COVID-19. Herefter kan du blive testet, og på den måde kan man tidligt opspore evt. smitte.

Har du spørgsmål, er det altid muligt at ringe til corona-hotlinen på 70200233

En kommentar til “Stort antal nysmittede i Frederikshavn Kommune” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Stort antal nysmittede i Frederikshavn Kommune”

  • Stop dog alle de sjællændere som ikke er blevet testet de er snart er på vej til Nordjylland for at fejre jul.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stort antal nysmittede i Frederikshavn Kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger