Verdensmål i Vandværksskoven
9. januar 2021 - kl. 1:00 - af Henrik Christensen
Ved at tage på tur i den vilde Vandværkskov i Frederikshavn Kommune, vil du i uge 2 kunne se med egne øjne, hvad FN’s Verdensmål betyder, når toppene hugges af en gruppe træer.
Men hvad har Verdensmål og Vandværksskoven til fælles? Jo, af de 17 Verdensmål som FN’s 193 medlemslande er blevet enige, har Danmark forpligtiget sig til at efterleve mål nummer 15 om at beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af vores økosystemer. Her spiller bæredygtigt skovbrug en hovedrolle.
“Verdensmålene ligger os meget på sinde, og Frederikshavn Kommune vil gerne gøre vores for, at vi kommer i mål på naturområdet. Vi har de seneste år taget nogle store ryk på skovområdet ift. bæredygtighed. Vi har ikke længere kun status qou, men oplever derimod fremgang på biodiversitetsområdet. Det er skønt, og samtidigt er skovene et fantastisk rekreativt område for vores borgere”, Karsten Thomsen, Formand Teknisk Udvalg.
For udover at dyrke skovene i Frederikshan Kommune bæredygtigt, ligger 20 procent af skovarealerne ud til urørt skov, og her er det naturenes egne processer og gang der råder. I Vandværksskoven blev der i august 2020 lagt yderligere areal ud til urørt skov, som en del af Frederikshavn Kommunes skovpolitik. Det er her der skal lidt hjælp til for hurtigt og effektivt at give naturen en god start. Det gøres ved at skabe mere dødt ved (træ). Toppen hugges af nogle raske træer, der så efterfølgende overlades til naturens kræfter.
“Gamle veterantræer og døde træer er hjemsted for ca. en tredjedel af alt biodiversitet i skovene. Dermed er de vigtige ift. føde, sove- og vokssteder. Det gavner arter som svampe, biller, flagermus, spætter og ugler. Ved at fremskynde ældningsprocessen sikrer vi hurtigt og effektivt vigtige levesteder for dyre- og planteliv”, Søren Hoff Brøndum, skovfoged i Frederikshavn Kommune.
Det skal så at sige gøre ondt før det gør godt. Derfor topkappes, i denne omgang, ca. 25-30 træer spredt i skoven fordelt på så mange forskellige arter som muligt. Nogle efterlades stående som en højstub og andet liggende for at skabe variation. Senere på året kommer turen til andre skove i kommunen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Verdensmål i Vandværksskoven' til en bekendt