Slut med gratis bæreposer

Slut med gratis bæreposer

10. januar 2021 - kl. 5:23 - af

Med det nye år er det slut med uddeling af gratis bæreposer i Danmark. Det er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, der håber at ændringen vil nedbringe forbruget. Bibliotek & Borgerservice, Frederikshavn Kommune har længe arbejdet på afvikling af den velkendte gratis ’bibliotekspose’, og derfor har borgerne siden august 2020 kunne vælge poserne fra til fordel for bæredygtige alternativer.

Ændringen af miljøbeskyttelsesloven betyder, at der fra 1. januar 2021 skal opkræves minimum 4 kr. for en bærepose, men længe inden denne ændring har mange brancher bl.a. detailhandlen taget stilling og stoppet udlevering af gratis bæreposer. Det samme har Bibliotek & Borgerservice, der i forbindelse med deres nye visuelle identitet har valgt at tilbyde et alternativ til de gratis bæreposer fra august 2020. 

”Vi vil gerne hjælpe vores klima og miljø, hvor vi kan, og vi var enige om, at der måtte være en bedre måde at mindske forbruget af bæreposer på, end blot at tage betaling for dem. Derfor valgte vi at gå med Låneposen”, fortæller bibliotekschef Anette Ravnholt.  

Låneposen er et bæredygtigt stofnet, som du kan låne med hjem lige som de andre materialer på biblioteket. Låneposen er både god for miljøet, og spiller også godt sammen med bibliotekets kerneværdier om genbrug og dele-økonomitanken.

Du kan også købe et stofnet (i den betjente åbningstid) med bibliotekets nye logo, som du kan bruge den næste mange gange, du kommer på biblioteket.

Vores lånere har taget rigtig godt imod initiativet, og de fleste har hurtigt vænnet sig til at låne et net eller at have deres eget med”, slutter Anette Ravnholt.

På trods af flere corona-nedlukninger er ordningen med låneposen allerede blevet benyttet mere end 300 gange, og Bibliotek & Borgerservice forventer, at løsningen kun vil blive mere populær, når man igen kan færdes på biblioteket.    

Fakta
Stofnettet kan lånes i 28 dage, og ’låneposen’ er lavet af 100% økologisk fairtrade bomuld og er GOTS certificeret.

Bibliotek & Borgerservice følger myndighedernes anbefalinger og retningslinjer for bl.a. rengøring og håndtering af materialer for at mindske risikoen for coronasmitte.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Slut med gratis bæreposer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger