Sydbank åbner i Frederikshavn

Sydbank åbner i Frederikshavn

15. januar 2021 - kl. 10:52 - af

Sydbank satser stærkt på at kunne fortsætte den pæne vækst nord for Limfjorden og åbner en ny filial i Frederikshavn.

Til april slår Sydbank dørene op til en ny, moderne filial i Frederikshavn på en synlig og tilgængelig placering ved indfaldsvejen til Frederikshavn. En ægte frederikshavner bliver direktør i den nye filial.

Lige nu er malere og tømrere i gang på den nye location i Frederikshavn, men snart vil det ikke være fugemasse og filt, der bliver drøftet i lokalerne, men finansiering, strategi og formueoptimering.

-Vi har valgt at bo tæt på indfaldsvejen til Frederikshavn fremfor i midtbyen, som de andre banker gør. Netop her er vi godt synlige for vores erhvervskunder, parkeringsmulighederne er mange, og vi er nemt tilgængelige, da vi ligger tæt på en indfaldsvej, siger Brian Sleimann Thomsen, filialdirektør i Sydbanks nye filial.

Indfødt frederikshavner

Sydbank har længe ønsket at åbne en filial i Frederikshavn, men for Sydbanks områdedirektør i  Nordjylland, Claus Starbæk-Ravnborg, var det en forudsætning først at finde den rette person til posten som filialdirektør:

-Vi er en landsdækkende bank, som lægger stærkt vægt på lokalt kendskab og relationer. Derfor var det afgørende at finde en filialdirektør, som kender områdets erhvervsliv ud og ind, og som har en god føling med områdets liv og udvikling, siger Claus Starbæk-Ravnborg, områdedirektør for Sydbank i Nordjylland.

Den nye filialdirektør, Brian Sleimann Thomsen, er født og opvokset i Frederikshavn. Han begyndte som bankelev i Spar Nord i Frederikshavn og kommer fra en stilling som afdelingsdirektør i Nordjyske Bank  i Frederikshavn.

Opruster i Nordjylland

Den nye filial åbner for både privatkunder og erhvervskunder. Brian Sleimann Thomsen er i gang med at ansætte medarbejdere og har en ambition om at have holdet på plads, når filialen åbner til  april.

-Vi glæder os til at slå dørene op for nye flotte lokaler og byde kunderne velkommen. Det er længe siden at en ny bank  er kommet til Frederikshavn, og vi ser det som et løft til  erhvervslivet i området som med Sydbanks ankomst får tilført yderligere erhvervsfinansiering og erhvervskompetencer, siger Brian Sleimann Thomsen.

Som led i Sydbanks satsning på Nordjylland åbnede banken for to måneder siden et områdekontor i Aalborg.

-I Sydbank ser vi et enormt potentiale i Nordjylland, og med den nye filial i Frederikshavn, styrker vi indsatsen yderligere, siger Claus Stabæk-Ravnborg, områdedirektør for Sydbank i Nordjylland.

-Området er inde i en rigtig god vækst. Det bygges mange private boliger, og infrastrukturen forbedres løbende senest illustreret ved arbejdet for en bedre vejforbindelse mellem Skagen og Aalbæk.

-Områdets virksomheder blomstrer godt understøttet af udviklingen på havnene i Skagen, Frederikshavn, Strandby og Sæby. Vi glæder til at kunne bidrage til denne positive udvikling, siger Brian Sleimann Thomsen, filialdirektør i Sydbank Frederikshavn.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sydbank åbner i Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger