Arena Nord går i gang med større udvidelse

Visualisering: Arkinord.

Arena Nord går i gang med større udvidelse

18. januar 2021 - kl. 14:02 - af

Arena Nord I Frederikshavn tror på fremtiden og gør nu klar til at gå i gang med en større udvidelse.

Efter endt udbudsrunde med i alt 4 totalentreprenører, er det nu afgjort, at Svend Aage Christiansen fra Østervrå kommer til at forestå den kommende udbygning af Arena Nords Foyer, Køkken, Toiletter, ny indgang til Idrætshallen, depot til køkken, faste barer, anretter køkken på 1. sal etc.

På forpladsen bliver der også plads til en storskærm, der vil give muligheder for markedsføring af events, men som også giver muligheden for at afholde events udendørs på forpladsen med direkte adgang til servicering i Arena Nords cafe.

Sidst – men ikke mindst – skiftes belysningen i arenaen ud med LED-belysning. Denne belysning vil give en lyskapacitet på min. 1400 LUX, som ofte er et krav til større sportevents. Samtidig vil det også betyde en årlig driftsbesparelse på strømforbruget.

I alt vil foyeren blive ca. 300 m2 større end i dag. Der vil blive tilført 20 unisex-toiletter op langs brydecentret (atletcentret) med direkte adgang fra foyeren, og indgangspartiet flyttes længere mod idrætshallen, så adgang til garderobe bliver mere tilgængelig. Desuden etableres der ny niveaufri adgang til idrætshallen via et nyt glasparti på den vestlige side af idrætshallen ca. 50 m2.

Køkkenfaciliteterne udvides med en ny opvaskeafdeling, som får egen indgang, frysefaciliteterne udvides, og der etableres nyt køkkendepot på ca. 100 m2 over mod stadion. Dertil kommer to faste barer, en i foyeren og en på første sal.

På første sal

På første sal etableres der fast anretterkøkken. I caféområdet vil en del af cafen blive omgivet af et glasparti. Området vil fremover kunne bruges på mange nye måder i forhold til Arenaens mangeartede arrangementer.

”Vi forventer, at byggeriet går i gang ca. 1. marts, og der startes i foyeren og på forpladsen, som vi regner med når at blive færdig til kåringen af Årets Guld Harald den 12. juli. Når entreprenør Svend Aage Christiansen er færdig på forpladsen, begynder arbejdet i vores køkken og på 1. sal. Hele om- og tilbygningen forventes færdig senest 1. september,” lyder det fra Arena Nords adm. direktør Per H. Malmberg.

Investering på 10-11 mio. kr.

Den samlede investering beløber sig til et sted mellem 10 og 11 millioner kr. og finansieres af Arena Nord selv. Siden Arena Nord blev indviet i februar 2005 med en samlet anlægssum på 52 millioner, har fonden Arena Nord nedbragt gælden på sine lån til ca. 14 millioner.

Projektchef hos Svend Aage Christiansen, Lars Brandt, udtrykker stor glæde over at være blevet valgt som totalentreprenør på den kommende udvidelse. Det glæder firmaet, da man i 2004 også var med til at give bud på, hvordan Arena Nord skulle se ud, men dengang ”tabte” man til Trigon.

”Arena Nord er et fyrtårn i Vendsyssel på kultur- og sportssiden, og vi ser frem til et godt samarbejde omkring udvidelsen,” udtaler Lars Brandt.

Direktør Per Malmberg fra Arena Nord ser frem til udvidelsen: ”Det er en udvidelse, vi har arbejdet længe med, og som skal være med til at gøre oplevelsen som gæst i huset endnu bedre. Samtidig forventer vi at kunne spare en del ressourcer ved forskellige omstillinger. Jeg ser virkelig frem til at have to faste barer, som gerne skal gøre det hele lidt bedre for publikum, og så er det spændende, hvordan vi i fremtiden kan aktivere den store forplads.

Per Malmberg tilføjer, at meget jo tyder på, at man først fra efteråret kommer fuldt i gang med kulturoplevelser igen, så det bliver dejligt at få udvidelsen lavet i en periode med nedsat aktivitetsniveau. Fra 1. september og frem til juleaften vil der været gang i huset alle dage og alle weekender.

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Arena Nord går i gang med større udvidelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger