Hver tiende grundskoleelev tager ikke alle prøverne i 9. klasse

Hver tiende grundskoleelev tager ikke alle prøverne i 9. klasse

18. januar 2021 - kl. 8:16 - af

I 2006 blev det obligatorisk for alle folkeskoleelever at tage i alt syv prøver ved afslutningen af 9. klasse. Alligevel forlader hver tiende elev skolebænken uden at tage alle prøverne. Det viser en helt ny analyse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det er især elever med faglige og sociale udfordringer, der ikke i samme grad som deres jævnaldrende tager de obligatoriske prøver i 9. klasse. De har dermed ringere grundlag for videre uddannelse.

Undersøgelsen ser nærmere på, hvorfor nogle elever ikke tager alle de obligatoriske prøver i 9. klasse. Den viser, at særligt elevernes baggrund spiller ind. Det er elever, der er mere fagligt og socialt udfordret og i højere grad har funktionsnedsættelser, som ikke færdiggør alle prøverne. Det er desuden særligt elever i specialtilbud, der ikke tager alle prøverne.

Elever med forældre, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, har en markant højere risiko for ikke at tage alle obligatoriske prøver ved afslutningen af 9. klasse. Der er næsten fem gange så mange elever med svag social baggrund, der ikke tager alle prøver sammenlignet med elever med forældre, der har gennemført en videregående uddannelse.

Større risiko for ikke at komme godt videre

Analysen viser samtidig, at elever der ikke tager alle prøverne har en større risiko for ikke at komme godt videre i ungdomsuddannelse. Næsten 1/3 er ikke kommet videre i uddannelse lidt over et år efter 9. klasse. Blandt elever, der aflægger alle 9.-klasseprøverne, er andelen ca. 5 %.

Analysen viser også, at 2/3 af de elever, der ikke tager alle obligatoriske 9.-klasseprøver har tegn på sociale problemer eller funktionsnedsættelser. Mere konkret handler det f.eks. om elever, hvor der er igangsat sociale foranstaltninger, eller har forskellige diagnoser (f.eks. psykiske lidelser eller autisme mv.).

Det er særligt elever i specialtilbud, der ikke tager alle prøverne. Det skal dog ses i sammenhæng med, at en stor del af eleverne i specialtilbud er fritaget fra prøverne, og at mange elever i specialtilbud også har været fritaget for undervisning i prøvefagene. Der er desuden en mindre gruppe, der har været syge eller er udeblevet fra prøverne.

Uddannelsesparat eller ej

Dette hænger samtidig sammen med, om en afgangselev er uddannelsesparat. Politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget fik en redegørelse for situationen i Frederikshavn Kommune på udvalgets seneste møde. Udvalget tog redegørelsen til efterretning.

Elever i grundskolen skal have en vurdering af, om de har de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Derudover vurderes også elevens praksisfaglige forudsætninger. Vurderingsprocessen indledes i 8. kl. og omfatter på dette klassetrin alle elever. Vurderingen gentages i 9. og 10. kl. for de elever, der i 8. kl. blev vurderet ikke-uddannelsesparate til en eller flere uddannelser, eller hvis en af forudsætningerne ændrer sig i væsentlig grad.

Alle elever skal uddannelsesparathedsvurderes mindst én gang, med mindre eleven er fritaget efter en konkret faglig vurdering. Dette kaldes også en UPV.

Bedre forudsætninger for at hjælpe eleverne

Den tidlige vurdering i 8. kl. skal give skolen og vejledningen bedre forudsætninger for at hjælpe elever, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate. Disse elever skal have en særlig skole- og vejledningsindsats, der skal støtte dem i at blive parate til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Er eleven i 8. kl. vurderet uddannelsesparat, skal oplysningerne om elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger opdateres 2 gange årligt. Kun, hvis der opstår en ændring i en af forudsætningerne, foretages der en ny vurdering.

Elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate bliver dog vurderet 2 gange årligt. Er en elev vurderet ikke-uddannelsesparat til en eller flere ungdomsuddannelser, skal det afklares, hvilken ungdomsuddannelse, eleven ønsker. Den ønskede uddannelse danner nemlig baggrund for, om og hvilken særlig målrettet skole- og vejledningsindsats der skal til for at hjælpe eleven.

Forskellige forudsætninger

I UPV indgår en række forudsætninger.

De faglige forudsætninger kaldes også karakterkravet. Eleven have mindst 5,0 i gennemsnit af alle afgivne standpunktskarakterer. Dette krav gælder i både 8., 9. og 10. kl.

Vurderingen af elevens personlige forudsætninger baserer sig på en helhedsvurdering af elevens forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse inden for hver kategori af ungdomsuddannelse: erhvervsuddannelser, HF og 3-årig gymnasiale uddannelser. I vurderingen skal mindst indgå motivation for uddannelse og lyst til læring, selvstændighed, herunder at eleven tager initiativ i opgaveløsninger, ansvarlighed, herunder at eleven er forberedt til timerne, mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær foruden parathed til det forestående valg af ungdomsuddannelse.

Vurderingen af elevens sociale forudsætninger, baserer sig ligeledes på en helhedsvurdering, der som minimum består af samarbejdsevne, herunder at kunne løse opgaver sammen med andre, overholdelse af fælles aftaler og bidrage positivt til fællesskabet, respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker, tolerance, herunder at kunne samarbejde med mennesker, der er forskellige fra en selv.

Dertil kommer praksisfaglige forudsætninger med en vurdering af elevens praksisfaglige forudsætninger. De kan tage udgangspunkt i forskellige sammenhænge, hvor eleverne sammen eller alene løser opgaver, hvor de anvender konkrete praktiske og kreative færdigheder af forskellig slags. Som minimum skal følgende indgå praktiske færdigheder og kreativitet, arbejdskendskab, arbejdspladsfærdigheder og virketrang, værkstedsfærdigheder, færdigheder i at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed samt færdigheder i at kunne anvende teorier i praksis.

Så det er ikke bare så ligetil at afslutte grundskolen og komme videre med en ungdomsuddannelse.

Link til rapporten fra Undervisningsministeriet:

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/jan/210112-ny-rapport-hver-tiende-grundskoleelev-tager-ikke-alle-proeverne-i-9–klasse

Link til orientering om uddannelsesparathed: (scroll til side 15):

https://frederikshavn.dk/umbraco/Surface/LocalEsdhPdfSurface/GetAgendaPdf?commId=B%C3%B8rne-%20og%20Ungdomsudvalget&date=12-01-2021%2015.30%20-%2018.00&fileName=Referat%20samlet%20-%20%C3%85ben.pdf

Tekst: Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hver tiende grundskoleelev tager ikke alle prøverne i 9. klasse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2020 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER