Hver tiende grundskoleelev tager ikke alle prøverne i 9. klasse

Hver tiende grundskoleelev tager ikke alle prøverne i 9. klasse

18. januar 2021 - kl. 8:16 - af

I 2006 blev det obligatorisk for alle folkeskoleelever at tage i alt syv prøver ved afslutningen af 9. klasse. Alligevel forlader hver tiende elev skolebÌnken uden at tage alle prøverne. Det viser en helt ny analyse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det er isÌr elever med faglige og sociale udfordringer, der ikke i samme grad som deres jÌvnaldrende tager de obligatoriske prøver i 9. klasse. De har dermed ringere grundlag for videre uddannelse.

Undersøgelsen ser nÌrmere pü, hvorfor nogle elever ikke tager alle de obligatoriske prøver i 9. klasse. Den viser, at sÌrligt elevernes baggrund spiller ind. Det er elever, der er mere fagligt og socialt udfordret og i højere grad har funktionsnedsÌttelser, som ikke fÌrdiggør alle prøverne. Det er desuden sÌrligt elever i specialtilbud, der ikke tager alle prøverne.

Elever med forÌldre, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, har en markant højere risiko for ikke at tage alle obligatoriske prøver ved afslutningen af 9. klasse. Der er nÌsten fem gange sü mange elever med svag social baggrund, der ikke tager alle prøver sammenlignet med elever med forÌldre, der har gennemført en videregüende uddannelse.

Større risiko for ikke at komme godt videre

Analysen viser samtidig, at elever der ikke tager alle prøverne har en større risiko for ikke at komme godt videre i ungdomsuddannelse. NÌsten 1/3 er ikke kommet videre i uddannelse lidt over et ür efter 9. klasse. Blandt elever, der aflÌgger alle 9.-klasseprøverne, er andelen ca. 5 %.

Analysen viser ogsü, at 2/3 af de elever, der ikke tager alle obligatoriske 9.-klasseprøver har tegn pü sociale problemer eller funktionsnedsÌttelser. Mere konkret handler det f.eks. om elever, hvor der er igangsat sociale foranstaltninger, eller har forskellige diagnoser (f.eks. psykiske lidelser eller autisme mv.).

Det er sÌrligt elever i specialtilbud, der ikke tager alle prøverne. Det skal dog ses i sammenhÌng med, at en stor del af eleverne i specialtilbud er fritaget fra prøverne, og at mange elever i specialtilbud ogsü har vÌret fritaget for undervisning i prøvefagene. Der er desuden en mindre gruppe, der har vÌret syge eller er udeblevet fra prøverne.

Uddannelsesparat eller ej

Dette hÌnger samtidig sammen med, om en afgangselev er uddannelsesparat. Politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget fik en redegørelse for situationen i Frederikshavn Kommune pü udvalgets seneste møde. Udvalget tog redegørelsen til efterretning.

Elever i grundskolen skal have en vurdering af, om de har de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsÌtninger for at pübegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Derudover vurderes ogsü elevens praksisfaglige forudsÌtninger. Vurderingsprocessen indledes i 8. kl. og omfatter pü dette klassetrin alle elever. Vurderingen gentages i 9. og 10. kl. for de elever, der i 8. kl. blev vurderet ikke-uddannelsesparate til en eller flere uddannelser, eller hvis en af forudsÌtningerne Ìndrer sig i vÌsentlig grad.

Alle elever skal uddannelsesparathedsvurderes mindst ĂŠn gang, med mindre eleven er fritaget efter en konkret faglig vurdering. Dette kaldes ogsĂĽ en UPV.

Bedre forudsĂŚtninger for at hjĂŚlpe eleverne

Den tidlige vurdering i 8. kl. skal give skolen og vejledningen bedre forudsÌtninger for at hjÌlpe elever, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate. Disse elever skal have en sÌrlig skole- og vejledningsindsats, der skal støtte dem i at blive parate til at pübegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Er eleven i 8. kl. vurderet uddannelsesparat, skal oplysningerne om elevens faglige, personlige og sociale forudsĂŚtninger opdateres 2 gange ĂĽrligt. Kun, hvis der opstĂĽr en ĂŚndring i en af forudsĂŚtningerne, foretages der en ny vurdering.

Elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate bliver dog vurderet 2 gange ürligt. Er en elev vurderet ikke-uddannelsesparat til en eller flere ungdomsuddannelser, skal det afklares, hvilken ungdomsuddannelse, eleven ønsker. Den ønskede uddannelse danner nemlig baggrund for, om og hvilken sÌrlig mülrettet skole- og vejledningsindsats der skal til for at hjÌlpe eleven.

Forskellige forudsĂŚtninger

I UPV indgĂĽr en rĂŚkke forudsĂŚtninger.

De faglige forudsĂŚtninger kaldes ogsĂĽ karakterkravet. Eleven have mindst 5,0 i gennemsnit af alle afgivne standpunktskarakterer. Dette krav gĂŚlder i bĂĽde 8., 9. og 10. kl.

Vurderingen af elevens personlige forudsÌtninger baserer sig pü en helhedsvurdering af elevens forudsÌtninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse inden for hver kategori af ungdomsuddannelse: erhvervsuddannelser, HF og 3-ürig gymnasiale uddannelser. I vurderingen skal mindst indgü motivation for uddannelse og lyst til lÌring, selvstÌndighed, herunder at eleven tager initiativ i opgaveløsninger, ansvarlighed, herunder at eleven er forberedt til timerne, mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravÌr foruden parathed til det forestüende valg af ungdomsuddannelse.

Vurderingen af elevens sociale forudsÌtninger, baserer sig ligeledes pü en helhedsvurdering, der som minimum bestür af samarbejdsevne, herunder at kunne løse opgaver sammen med andre, overholdelse af fÌlles aftaler og bidrage positivt til fÌllesskabet, respekt, herunder at udvise forstüelse for andre mennesker, tolerance, herunder at kunne samarbejde med mennesker, der er forskellige fra en selv.

Dertil kommer praksisfaglige forudsÌtninger med en vurdering af elevens praksisfaglige forudsÌtninger. De kan tage udgangspunkt i forskellige sammenhÌnge, hvor eleverne sammen eller alene løser opgaver, hvor de anvender konkrete praktiske og kreative fÌrdigheder af forskellig slags. Som minimum skal følgende indgü praktiske fÌrdigheder og kreativitet, arbejdskendskab, arbejdspladsfÌrdigheder og virketrang, vÌrkstedsfÌrdigheder, fÌrdigheder i at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed samt fÌrdigheder i at kunne anvende teorier i praksis.

SĂĽ det er ikke bare sĂĽ ligetil at afslutte grundskolen og komme videre med en ungdomsuddannelse.

Link til rapporten fra Undervisningsministeriet:

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/jan/210112-ny-rapport-hver-tiende-grundskoleelev-tager-ikke-alle-proeverne-i-9–klasse

Link til orientering om uddannelsesparathed: (scroll til side 15):

https://frederikshavn.dk/umbraco/Surface/LocalEsdhPdfSurface/GetAgendaPdf?commId=B%C3%B8rne-%20og%20Ungdomsudvalget&date=12-01-2021%2015.30%20-%2018.00&fileName=Referat%20samlet%20-%20%C3%85ben.pdf

Tekst: Per Rye

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hver tiende grundskoleelev tager ikke alle prøverne i 9. klasse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
Š 2022 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter ogsü tredjeparts statistik-software som anvender cookies, sü vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at lÌse avisen uden at der lagres cookies pü din computer, sü ved at fortsÌtte accepterer du automatisk.

ACCEPTER