
Skal årets konfirmationer udskydes?
25. januar 2021 - kl. 14:51 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Årets konfirmationer: Kan de gennemføres med de nuværende restriktioner eller skal de udskydes?
Allerede nu henvender konfirmandforældre sig til præster og provst på grund af usikkerhed om de kommende konfirmationer her i foråret. Med god grund. For alt er usikkert. Og i alt fem personer forsamlet til fest bagefter er heller ikke optimalt.
Ingen ved, hvordan forårets måneder vil udvikle sig i forhold til smittetrykket og hastigheden i udrulning af vaccinationsplanen. Derfor vil vi i folkekirken i Frederikshavn provsti snart træffe en beslutning om konfirmationerne i april/maj skal udskydes til sensommeren? Eller om vi vil prøve at gennemføre dem som aftalt?
Disse overvejelse sker netop nu over hele landet i samtlige Stifter og provstier. Provst Viggo Ernst Thomsen, Frederikshavn provsti udtaler, at han forventer, at en afgørelse kan forventes at kunne blive truffet lige omkring 1. februar 2021. Konfirmander, forældre, familie og restauratører må derfor væbne sig med tålmodighed indtil da.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skal årets konfirmationer udskydes?' til en bekendt