
Foto: Palle Skov.
Skal dit hjem på den skæve hylde?
29. januar 2021 - kl. 9:06 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Tusindvis af hjem solgt i årets første uger – og en del flere end der er sat til salg.
Ejendomsmæglerne kan slet ikke få nok nye boliger på salgshylden.
”Boligmarkedet er ikke i vater. Det er fortsat skævt med udbuddet og salget på boligmarkedet – og starten på 2021 har kun gjort det endnu mere udtalt. Boligsalget er populært sagt for godt til, at boligejerne kan følge med køberne, ” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent og boligmarkedsanalytiker i Home.
2233 danskere satte hjemmet til salg i uge 3, hvilket er pænt flere end set i samme uge seks år tilbage. Det er bare slet ikke nok for boligkøberne.
”Køberne tog sig nemlig af 2736 boliger i samme uge! Det er et minus på 503 stykker, ” siger Michael Dalsager.
I alt er der forsvundet over 17.000 boliger fra listerne på et år, viser udbudstallene fra Boligsiden.
”Det er meget positivt, at der er flere, der sætter til salg, for det er godt at være boligsælger lige nu, ” siger talspersonen i Home.
Også i uge 1 og 2 blev der solgt flere boliger, end der kom nye til salg.
Homes lokale ejendomsmæglere kan findes lige her: https://home.dk/ejendomsmaegler/
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skal dit hjem på den skæve hylde?' til en bekendt