Frederikshavner dømt for million tyveri fra sin tidligere arbejdsplads
2. februar 2021 - kl. 13:51 - af Henrik Christensen
Der er nu faldet dom i sagen om tyveriet fra Hotel Viking, Sæby af vin for over 1.5 mill. kr.
I 2018 blev der stjålet ca. 100 flasker vin fra hotellets vinkælder. Tyvene er kommet ind ved at brækkede døren til vinkælderen op, men der skulle gå lang tid før politiet kom på sporet af tyvene.
Det var et billede på Snapchat en nytårsaften, der fældede de to 24-årige mænd. En ansat på hotellet genkendte billedet af en 5 l. flaske Chateau Mouton Rothschild 1992, til en pris af ca. 20.000 kr., og det fik politiet på sporet af de to 24-årige, hvoraf den ene, som er fra Frederikshavn, tidligere har været ansat som tjener på Hotel Viking.
I 2019 blev den tidligere tjeners hjem ransaget, og her fandt politiet udover den tomme, dyre 5 l. flaske også billeder af meget dyre og sjældne vine på hans computer, billeder som med sikkerhed stammer fra hotellets vinsamling. Samtidig havde politiet fundet den anden mands DNA på låsen til vinkælderen.
Den tidligere tjener fra hotellet fortalte, at han havde solgt vin for andre, men ville ikke fortælle hvem, men han kunne dog ikke afvise det kom fra indbruddet, men han nægtede at have medvirket ved indbruddet. Den anden 24-årige fortalte, at han havde fundet den dyre 5 l. vin, men at han ikke havde noget med tyveriet at gøre.
Retten i Hjørring fandt dog, at beviserne mod de to 24-årige mænd var så stærke, at de blev dømt for vinkuppet.
Den tidligere tjener blev idømt halvandet års ubetinget fængsel, og kammeraten fik et års fængsel, hvoraf tre måneder var ubetinget.
Resten af den dyre vin er dog endnu ikke fundet.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frederikshavner dømt for million tyveri fra sin tidligere arbejdsplads' til en bekendt