Musikskolens klaverlærer er coach i X Faktor

Billedet er af Jeppe Malinsky Borup i Martin Jensens studie i København

Musikskolens klaverlærer er coach i X Faktor

8. februar 2021 - kl. 14:01 - af

Jeppe Malinsky Borup, som til daglig underviser i klaver og i talentklassen i Musikskolen i Frederikshavn Kommune er for tiden på orlov – han er nemlig blevet hyret ind af den nye dommer, Martin Jensen, som en del af hans team til at coache deltagerne til at blive klar til liveshows.

Alle kender nok den store sangkonkurrence X Faktor, hvor dygtige sangtalenter kæmper om at blive den næste store stjerne. Men hvor meget ved vi egentlig om alt det, der foregår imellem auditions, bootcamps og liveshows? Alt det arbejde, der foregår bag skærmen, er Jeppe involveret i fordi han er med på Martin Jensens hold af coaches.

Da Martin Jensen fandt ud af, at han skulle være ny dommer i X faktor, skulle han også finde ud af hvem, der skulle hjælpe ham med at undervise og coache sangtalenterne, som han ville få tildelt. Derfor ringede han til Jeppe, som Martin tidligere har arbejdet sammen med i København inden Jeppe flyttede til Nordjylland.

Jeppe sagde ja til at skulle arbejde som coach, musical director og producer for Martin Jensen. Det betyder, at Jeppe lige nu er på orlov fra sit arbejde på Musikskolen, for at kunne hjælpe Martin og hans deltagere i X Faktor. Rent praktisk mødes Martin Jensen, Jeppe, en vocal coach og deltagerne for tiden hver dag for lave sangtræning, producere de numre, der skal bruges og for i det hele taget at forberede live shows. Jeppe er den, der står for at lave arrangementerne til de sange som, deltagerne skal synge, så de passer til lige netop deres stemme og register. Derudover er han ansvarlig for at omskrive sangene til nogle versioner som passer til artisterne, så Jeppe er derfor også i nær kontakt med X Orchestra.

“Martin er jo ny dommer og han har haft behov for at komme godt fra start og derfor er han allerede ret tidligt i forløbet begyndt at træne med sine deltagere. Martins vision er helt klart at danne nogle artister, der også kan klare sig i musikbranchen efter, X Faktor er slut. Derfor bruger vi meget tid på at tale med deltagerne om hvad, der skal til og hvordan, man gebærder sig i musikbranchen” Udtaler Jeppe og fortsætter: “vi skal forsøge at lære dem noget på et par måneder, som vi andre har brugt 15 år på at lære.”

Når Jeppe sammen med Stellan Thaarup og Jens Goul Axelsen arbejder med Musikskolens elever i talentklassen, er det nogle af de samme ting, de her taler med eleverne om. Nemlig at man skal huske, at alle dem, man møder nu, kan blive vigtige kontakter senere hen, at man skal huske at være velforberedt, at møde op til tiden og i det hele taget at sørge for at gøre et godt indtryk på folk. Det kan være det, der gør, at man bliver husket. Det handler om mere end at kunne spille eller synge godt.

Musikskolen i Frederikshavn Kommune og alle Jeppes elever glæder sig selvfølgelig meget til Jeppe er tilbage igen, men vi glæder os også over at have en underviser, der på denne måde bliver headhuntet til et stort show som X Faktor. Måske, måske får vi et lille glimt at Jeppe i fjernsynet, når X Faktor ruller over skærmen, men det er som sagt mest arbejdet bag skærmen, Jeppe er involveret i; der hvor musikken bliver skabt.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Musikskolens klaverlærer er coach i X Faktor' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2022 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER