Byråd skal godkende vederlag til havnebestyrelser

Byråd skal godkende vederlag til havnebestyrelser

12. februar 2021 - kl. 16:30 - af

Frederikshavn Byråd skal hvert år på baggrund af det foregående kalenderårs omsætningstal beslutte, hvordan vederlaget for havnebestyrelsens medlemmer i Skagen og Frederikshavn skal være.

Dette fremgår af et punkt på dagsordenen for det kommende byrådsmøde den 17. februar.

Skagen Havns landingsværdier var i 2020 på 991 mio. kr., hvilket betyder, at bestyrelsesmedlemmerne kan få maksimalt vederlag, som udgør 50.503,04 kr. årligt. Alle bestyrelsesmedlemmer undtagen formanden, skal modtage samme vederlag.

Frederikshavn Havn er en kommunal selvstyrehavn – omdannet fra aktieselskab med virkning fra 1.1.2014.

Frederikshavn Havns godsmængder var i 2020 på 2,472 mio. ton hvilket betyder, at bestyrelsesmedlemmerne også her kan få det maksimale vederlag. Fra Byrådet sidder Jytte Høyrup (V) og Anders Brandt Sørensen (A) i bestyrelsen.

Byrådet skal desuden fastsætte formændenes vederlag. Dette vederlag kan udgøre indtil 25 % af borgmesterens vederlag. Til stedfortrædere ydes diæter og tabt arbejdsfortjeneste.
Der ydes befordringsgodtgørelse til alle medlemmer, godtgørelse for fravær fra hjemsted og godtgørelse af dokumenterede nødvendige udgifter forbundet med fysisk handicap, pasning af syge nære pårørende og børnepasning til alle bestyrelsesmedlemmer, svarende til reglerne for byrådsmedlemmer efter den kommunale styrelseslov.

Udgifter til vederlag mv. afholdes af henholdsvis Skagen Havn og Frederikshavn Havn.

Formand for Frederikshavn Havn er direktør Bo Uggerhøj. Lotte Rosenberg indtrådte ved årsskiftet som nyt bestyrelsesmedlem for Frederikshavn Havn. Adm. havnedirektør er Mikkel Seedorff Sørensen.

Formand for Skagen Havn er direktør Niels Arnold Lund. Fra Byrådet er byrådsmedlemmerne Bjarne Kvist og Flemming Rasmussen indvalgt. Som øverste daglige chef har Willy B. Hansen sit virke som adm. direktør.

Link til:
https://www.skagenhavn.dk/

Link til:
https://pof.dk/forside.aspx

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Byråd skal godkende vederlag til havnebestyrelser' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2023 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER