Dødsfald medfører nyt medlem af Byrådet
12. februar 2021 - kl. 13:30 - af Henrik Christensen
Byrådsmedlem Jens Hedegaard Kristensen (A) er afgik ved døden torsdag den 28. januar. Jens Hedegaard Kristensen har haft sygeorlov fra Frederikshavn Kommune siden 28. august 2019.
Jf. § 104 i den kommunale valglov indtræder den nærmeste stedfortræder som fast medlem af Byrådet i den resterende valgperiode. Stedfortræderen er Claus Henrik Nedermark (A). Denne har været indkaldt som stedfortræder i Jens Hedegaard Kristensens orlovsperiode. Nedermark er omsorgs- og pædagogmedhjælper, bosat i Kvissel.
På byrådsmødet den 27. maj 2020 blev det besluttet, at Anders Brandt Sørensen indtræder på Jens Hedegaard Kristensens plads i Plan- og Miljøudvalget i orlovsperioden. I orlovsperioden udtræder Anders Brandt Sørensen af Sundhedsudvalget, og Claus Henrik Nedermark indtræder i Sundhedsudvalget. Den Socialdemokratiske gruppe meddeler, at ovenstående byrådsmedlemmer indtræder permanent i de nævnte udvalg.
På byrådsmødet den 1. december 2017 blev der udpeget 3 byrådsmedlemmer og 3 personlige stedfortrædere til repræsentantskabet for HMN naturgas I/S.
Et af disse medlemmer Jens Hedegaard Kristensen (A) med Bent H. Pedersen (A) som personlig suppleant. Efter at Hedegaard Kristensen er afgået ved døden, indtræder Bent H. Pedersen i stedet for i repræsentantskabet. Der skal på byrådsmødet vælges en personlig stedfortræder for Bent H. Pedersen. Kun kommunalbestyrelsesmedlemmer kan være medlemmer af og suppleanter til repræsentantskabet.
Selskabets formål er at forestå ledelse og drift af naturgasaktiviteter, herunder distribution af naturgas, anlæg og drift af distributionsnet, salg af naturgas mv. Udpegningen gælder indtil 31. december 2021.
Tekst: Per Rye
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dødsfald medfører nyt medlem af Byrådet' til en bekendt