
Affaldsindsamlingen indstilles pga. store mængder sne
17. februar 2021 - kl. 10:07 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Driftsinformation – affaldsindsamlingen indstilles foreløbigt pga. store mængder sne.
På grund af snefaldet er indsamlingen af affald ved husstandene indstillet i stort set alle områder.
Under forudsætning af bedring i snesituationen forventes indsamlingen at blive genoptaget torsdag den 18. februar 2021. Indsamlingen torsdag vil starte, hvor vi måtte stoppe onsdag.
Der må forventes forsinkelser i afhentningen af affald resten af ugen.
Når renovationsbilerne igen kommer på gaden vil en forudsætning for tømning være:
– at adgangsvejen til container er ryddet for sne og is.
Du vil kunne hjælpe skraldemanden ved at sætte din container ud til indkørslen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Affaldsindsamlingen indstilles pga. store mængder sne' til en bekendt