Frederikshavn Teaterforening løfter sløret for efterårets forestillinger

Frederikshavn Teaterforening løfter sløret for efterårets forestillinger

23. februar 2021 - kl. 9:46 - af

Frederikshavn Teaterforening vil gerne være med til at tænde et ”lys” for kulturens svære vilkår og løfter allerede nu sløret for forestillinger i efteråret 2021, til en pris hvor alle kan være med.
Det bliver stort på mange måder.
Vi har en perlerække af tiltag, hvor vi har bredt os i hele kommunen, fortæller formand Lilly Pedersen.
Vi har 2 opsætninger på Sæbygaard Slot, nemlig Vigga Bro med forestillingen Ragnarok – der fortæller om gudernes sidste dage. Derudover får vi besøg af en rigtig eventyrer, Dieter Betz, der fortæller om et liv, som ikke mange kan forestille sig, det er helt vildt.

Desuden har vi været heldige at få en eftermiddag med Kim Sjørgren, hvor han fortæller om sit liv og sin musik. Dette foregår i samarbejde med Ålbæk Idrætscenter.
I Frederikshavn har vi et oplæg om kropssprog ved skuespiller Anders Thorn. Hvordan vi kan bruge og optimere den måde vi kommunikerer på i det daglige. Det sker på Scandic The Reef.
Sidst men ikke mindst har vi indgået et samarbejde med Trigon om The Late Night Show, hvor Caspar Philipson, fortolker Tom Lehrers sange og kommer med indslag fra Monty Phyton sange. Dette show spillede i foråret på Posthusteatret og blev forlænget flere gange. Ene mand og et klaver. Glæd jer.

Alle disse tiltag har vi valgt at udbyde til kun kr. 125,- + gebyr pr. billet, så alle har mulighed for at komme ud under kulturens vinger. Vi trænger alle til at få boostet vores mentale sundhed.
Vores sæsonprogram 2021-2022 udkommer ultimo marts – og det bliver stort.

Disse 6 forestillinger ligger under www.frederikshavnteaterforening.dk og bestyrelsen glæder os til at sige velkommen til en ny sæson, hvor alle vores nuværende abb. og nye kan bestille de mange fantastiske tilbud vi har til dem, hold øje med os, slutter Lilly Pedersen.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Teaterforening løfter sløret for efterårets forestillinger' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger