Kursusafdelingen på Frederikshavn Handelsskole ændrer navn

Kursusafdelingen på Frederikshavn Handelsskole ændrer navn

23. februar 2021 - kl. 9:58 - af

Vil satse på efteruddannelse i det lokale erhvervsliv.

Frederikshavn Handelsskoles kursusafdeling har besluttet at skifte navn. Fra i dag hedder det derfor Kurser på Frederikshavn Handelsskole og hjemmesiden er nu også ændret.

Direktør Brian Andersson fortæller, at navneskiftet skyldes, at man vil satse på efteruddannelse og opkvalificering i det lokale erhvervsliv i stærkere relation til Frederikshavn Handelsskole, som fungerer som et fælles navn for både ungdomsuddannelser og efteruddannelser.

”Vi ønsker, at vores afdelinger mere præcist afspejler, hvad vi tilbyder og det tager vi nu konsekvensen af og skipper afdelingens eksisterende navn CoLearning. Vi vil være førende inden for opkvalificering og efteruddannelse i Frederikshavn og omegn, og vi ønsker at skabe et ensartet brand, der forbindes direkte til navnet Frederikshavn Handelsskole, som alle kan relatere til. Derfor skifter vi nu navn, så vi kan sætte endnu mere fokus på kursusafdelingen,” siger adm. direktør for Frederikshavn Handelsskole, Brian Andersson.

Det er ikke kun direktøren Brian Andersson, som mener, at beslutningen er vigtig for Frederikshavn Handelsskole. Udviklingskonsulenten Katrine Skaarup Andersen som netop har ansvaret for at udbyde og tilbyde kurser til virksomheder i det lokale erhvervsliv, mener at navneskiftet har en afgørende betydning.

”Vi står fuldt ud ved CoLearnings værdier om at bibringe ny læring og viden til virksomheder. Og vi mener fortsat, at læring øger medarbejderes markedsværdi, forbedrer arbejdskvaliteten og skaber bedre resultater i de lokale virksomheder ved at omsætte viden og læring til handling. Men vi ønsker, at navnet i højere grad skal afspejle den organisation og fremtid, som vores kunder bliver en del af” forklarer Katrine Skaarup Andersen.

Allerede nu satser Frederikshavn Handelsskole på kurser, der både henvender sig til ledige, medarbejdere og ledere. Kurserne fremgår af hjemmesiden www.fhavnhs.dk. Har I et konkret behov for opkvalificering, er I altid velkommen til at kontakte Frederikshavn Handelsskole. Du kan kontakte Katrine direkte på ksan@fhanvhs.dk eller på telefon 2750 3910.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kursusafdelingen på Frederikshavn Handelsskole ændrer navn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2021 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER