Politisk motiveret hærværk

Politisk motiveret hærværk

3. marts 2021 - kl. 9:15 - af

Redaktionen har modtaget dette fra Enhedslisten Frederikshavn-Læsø:

Når man i dag ser ud i verden, på Kinas aggression overfor Hongkong, på militærkuppet i Myanmar, og selv mod USA i forbindelse med Trump og hans støtters ageren ved præsidentvalget, så bliver man mindet om at demokratiet er noget vi ikke kan tage for givet.

I Danmark har vi grundet vores høje grad af solidaritet, som er grundlaget for vores velfærdssamfund, et stærkt demokratisk fundament. Det er ikke noget vi kan tage for givet. Vi er også sårbare overfor de tendenser som vi ser ude i verden, hvis vi ikke kæmper for og forstærker det vi har skabt.

Dette blev vi i Enhedslisten Frederikshavn-Læsø mindet om, da vi i mandags opdagede, at vores hus har været udsat for politisk motiveret hærværk fra Nordfront i form af påsatte bånd og klistermærker på vores facade. Det er ubehageligt når folk på den måde giver udtryk for deres holdning, men for os i Enhedslisten bekræfter det os kun i nødvendigheden af at fortsætte arbejdet mod et samfund, som i endnu højere grad beror på tillid, tolerance og lighed mellem mennesker. Dette er ting vi ikke kan tage for givet. Det kommer ikke af sig selv, men er i høj grad værd at kæmpe for!

Vores hus på T.H. Bergsgade 8 i Frederikshavn er et sted hvor alle kan komme, tage en snak over en kop kaffe eller te, og udveksle synspunkter, og det opfordrer vi ALLE til uanset politisk ståsted. Der er åben cafe de fleste torsdage om eftermiddagen i tidsrummet 14-18.”

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Politisk motiveret hærværk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2022 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER