Ny stærk profil styrker erhvervsturismen i Destination NORD

Ny stærk profil styrker erhvervsturismen i Destination NORD

9. marts 2021 - kl. 12:01 - af

Destination NORD startede op 1. januar 2021 og opruster nu organisationen med en ny stærk profil på erhvervsturismeområdet. Kent Kordt Röder starter den 1. april.

– Erhvervsturismen er vigtig for vores møde-venues, restauranter, hoteller og lufthavnen, og de er alle historisk hårdt ramt lige nu. Derfor er det vigtigt for os at booste og bistå erhvervet med et nyt syn på tingene og en innovativ tilgang til fremtidens marked. Af dén grund er jeg glad for at byde Kent Kordt Röder velkommen som Conference Manager hos os, udtaler direktør for Destination Nord, Tonny S. Thorup.

Kent Kordt Röder kommer med en bred kommerciel oplevelses-baggrund indenfor møde-, event-, og konference-markedet som bl.a. eventchef og radiochef hos Nordjyske Medier og Fynske Medier. Med oplevelser som Michelin Nordic Star Revelation, Volvo Ocean Race og senest som underviser af 3.000 internationale hotel-, konference og event-folk er han klædt på til opgaven i det nordjyske:

– Jeg glæder mig helt enormt til at blive en del af holdet og kommer med et friskt og ambitiøst billede af, hvordan vi får kickstartet erhvervsturismen. Vi skal ikke bare tilbage på sporet men også levere nytænkende og bæredygtigt i fællesskab med branchen, hvilket er en stor opgave, der kræver en professionel og resultatorienteret indsats, siger den nye Conference Manager, Kent Kordt Röder.

Destination NORD er nu det officielle destinationsselskab for Frederikshavn, Aalborg, Brønderslev og Læsø Kommuner. Destinationsselskabet er sat i verden for at skabe mere vækst og flere jobs indenfor turisme og oplevelsesbranchen og er én af 19 destinationsselskaber i Danmark.

Erhvervsturismen fylder 24% af den samlede omsætning på 7,5 mia. kr. i Destination NORD, men det er samtidig også det forretningsområde, som er hårdest ramt.

I dag fylder erhvervsturismen 2/3 af turismeomsætningen i Aalborg Kommune, så her er der naturligt stor fokus på indsatsen. Også Frederikshavn har store ambitioner på området bl.a. som resultat af succesen på Frederikshavn Havn og ideerne om at skabe ”The Recycling City”. Der vil i den nye destination være forøget fokus på grønne teknologier og bæredygtighed som et ekstra ”reason to go” til Nordjylland:

– Møde- og kongresmarkedet er blevet meget hårdere som konsekvens af pandemien. Der er flere om de samme kunder, som samtidig har fået andre og nye vaner – især digitale. Så vi skal komme med noget andet end de øvrige aktører i markedet. I vores destination og i resten af Nordjylland er vi verdensførende i grønne teknologier og bæredygtighed. Så samtidig med, at du kommer hertil for at holde seminar om bæredygtighed, så kan du gå lige uden for døren og se tingene i praksis. Vi har alle de løsninger, som verden har brug for og her kan du se dem LIVE, uddyber direktør, Tonny S. Thorup

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny stærk profil styrker erhvervsturismen i Destination NORD' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger