Nu må det være de lediges tur

Nu må det være de lediges tur

11. marts 2021 - kl. 9:02 - af

Redaktionen har modtaget nedenstående fra Finn Jenne, Formand 3F Frederikshavn:

Virksomhedsejeren, den selvstændige og lønmodtageren, som beholder sit job – og ikke mindst minkfarmeren…

Den danske samfundsmodel har vist sit værd ved at holde hånden over alle de ovennævnte her under Coronakrisen. Men én vigtig gruppe mangler: de ledige…

Mens alle andre har fået en økonomisk håndsrækning bliver størsteparten af vores ledige stadig spist af med 90% af løn, dog maks. 19.322 kroner om måneden før skat (på højeste dagpengesats).

Det svarer til mindre end 50% af, hvad en gennemsnitlig dansk lønmodtager tjener ifølge Danmarks Statistik (43.487 kr. om måneden inkl. pension o. Lign)

https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/gennemsnitsdanskeren#

Og for at det ikke skal være løgn, så er det de ledige selv og alle vi andre a-kassemedlemmer, der betaler gildet.

To tredjedele af udgiften er nemlig betalt af vores a-kassekontingenter.

For 25 år siden betalte staten 81%.men selvom vi hvert år betaler mere og mere, falder værdien af dagpengene.

Det hænger ikke sammen. Vi viser solidaritet og samfundssind. Nu må det være politikernes tur.

I tidernes morgen svarede dagpengesatsen til 90% af lønnen, men igennem mange mange år er satsen blevet udhulet på det skammeligste. Blandt andet fordi skiftende politiske flertal har gået ud fra, at ledige bare er dovne og kun går i arbejde, hvis de bliver pisket rundt i manegen og i øvrigt bliver strippet økonomisk.

Intet kunne være mere forkert.

Man skal i hvert fald være mere end mørkeblå for at påstå, at de op mod 35.000 lønmodtagere, som er blevet smidt i arbejdsløshedskøen under Corona, selv har bedt om det.

De og de godt 100.000 andre fortjener at blive taget alvorligt.

Dagpengesatsen skal OP NU – så det kan mærkes.

For det første for at gøre op med udhulingen og for det andet for i det mindste at stille de ledige lige med de små selvstændige. De har nemlig det til fælles, at de allerhelst vil tjene deres penge selv – og de fortjener en rimelig indkomst indtil de igen får lov at smøge ærmerne op og tjene til lidt mere end bare smør på brødet.

Som fagforening er vi 100% bag Den Danske Model, som blandt andet gør det let at hyre og fyre, fordi der er et sikkerhedsnet. Men det net er efterhånden så hullet, at det skaber en ubalance på arbejdsmarkedet og samfundet som helhed, som vi ikke kan stå bag.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nu må det være de lediges tur' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger