Næsten dobbelt så mange teststeder i Region Nordjylland

Næsten dobbelt så mange teststeder i Region Nordjylland

12. marts 2021 - kl. 12:43 - af

Med yderligere genåbninger på vej har Region Nordjylland og Falck besluttet, at der skal oprettes endnu flere teststeder i regionen. Derfor er man på kort tid gået fra 25 teststeder til 41 – og flere er på vej. Mange steder vil holde åbent en gang ugentligt.

Flere teststeder er nødvendigt
Nu har mange nordjyder endnu tættere til et teststed. Region Nordjylland har sammen med Falck åbnet 20 nye teststeder med hurtigtest rundt omkring i regionen i løbet af den seneste uges tid. Her vil Falck pode med hurtigtest, der foretages gennem næsen med de nye, kortere podningspinde.

Samtidig har Region Nordjylland også åbnet endnu flere teststeder med den såkaldte PCR-test, der foretages via halspodning – og hvor svartiden i langt de fleste tilfælde er under 24 timer.

I forbindelse med den gradvise genåbning af Region Nordjylland er et fintmasket og lettilgængeligt testtilbud afgørende. Det fortæller kontorchef for Sundhedsplanlægningen i Region Nordjylland, Jacob Bertramsen.

– Vi opfordrer stadig nordjyderne til at lade sig teste – vi har stadig ledig kapacitet og derfor sørger vi også for i samarbejde med Falck at komme endnu bredere ud i regionen. Et fintmasket testtilbud er en af forudsætningerne for at genåbninger er mulige, siger Jacob Bertramsen.

Det er muligt at se en oversigt over alle testmulighederne i Region Nordjylland på https://coronasmitte.dk/raad-og-regler/kort-over-covid-19-testcentre

Max 20 kilometer til teststed
Det er i dag allerede lettilgængeligt at blive testet. I Region Nordjylland er der maksimalt 20 kilometer til en test for corona, og langt de fleste nordjyder har i praksis en meget kortere afstand.

Med åbningen af de nye teststeder er det også garanteret, at man maksimalt har 20 kilometer til et teststed, der holder åbent minimum 2 gange om ugen – det er særligt relevant for den gruppe borgere, som opfordres til test 2 gange ugentligt.

I alt er der 21 teststeder i regionen, hvor der tilbydes PCR-test og 25 steder, hvor der tilbydes hurtigtest – og flere er undervejs. Desuden forsøges der også med udvidede åbningstider ved flere af teststederne.

Udover teststederne som kan findes på www.coronasmitte.dk bliver der også foretaget hurtigtest rundt omkring i regionen – Falck tester eksempelvis på alle 31 efterskoler i Region Nordjylland to gange om ugen, og de tester på 24 ungdoms- og voksenuddannelser to gange om ugen – og enkelte steder hver dag på grund af et stort elevtal.

Med oprettelsen af de mange nye teststeder, gør regionen det også lettere for medarbejdere på forskellige virksomheder at blive testet regelmæssigt. Det anbefales derfor også, at virksomheder med medarbejdere der møder ind jævnligt, orienterer sig over teststederne og opfordrer medarbejderne til at lade sig teste.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Næsten dobbelt så mange teststeder i Region Nordjylland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger