Saml affald på stranden og deltag i Kystlotteriet

Saml affald på stranden og deltag i Kystlotteriet

26. marts 2021 - kl. 8:45 - af

I påskeferien kan strandgæsterne på otte udvalgte strande langs Frederikshavn Kommunes kyst give miljøet en hjælpende hånd ved at samle affald og samtidig deltage i lodtrækningen om gevinster til spændende oplevelser

Langs den 105 kilometer lange kyststrækning i Frederikshavn Kommune ligger nogle af Danmark mest attraktive strande. For at passe på dem, er Frederikshavn Kommune medlem af KIMO, Kommunernes Internationale Miljøorganisation. KIMO har udviklet Kystlotteriet, som sættes i gang op til påskeferien. Konceptet er ganske enkelt. Der er opsat en kasse med affaldssække og kystlotterilodder på otte udvalgte strande i Frederikshavn Kommune. Når du kommer til stranden, er det blot at tage en sæk fra kassen, som står ved nedgangen til stranden. Sækken fyldes med opsamlingsbeholderen. Seks stationer er åbne i påsken, og senere på sæsonen åbner yderligere to stationer.

Flest indsamlere i 2020

Frederikshavn var den kommune i Danmark med det højeste antal deltagere i Kystlotteriet 2020. Der blev i alt indsamlet 6.9 tons affald i de kommuner, der var med. Med Kystlotteriet får strandgæsterne en anerkendelse for deres indsats med at hjælpe til med at holde strandene rene, og samtidig bliver der skabt opmærksomhed om de problemstillinger, der er omkring affald fra havene.

Man kan sagtens samle affald og deltage i Kystlotteriet, selv om man ikke lige er et sted, hvor der er en Kystlotterikasse. Langs Frederikshavn Kommunes strande er der opsat 22 pallekasser, hvor man må smide alt det strandaffald i, man orker. Sækken med affald skal blot være forsynet med et Kystlotterilod, så er den med i lodtrækningen.

Du kan læse mere om Kystlotteriet, gevinsterne og placering af Kystlotterikasserne på hjemmesiden: https://kystlotteriet.dk

Kystlotteriet afsluttes i december 2021, hvorefter der vil blive udtrukket vindere blandt de afleverede lodder.

Fakta om Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO)

KIMO er et internationalt samarbejde mellem lokale myndigheder. Formålet er at skabe rene kyster og beskytte og bevare havmiljøet især i Nordsøen og Østersøen.

Organisationen har 18 danske medlemmer – herunder Frederikshavn Kommune.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Saml affald på stranden og deltag i Kystlotteriet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger