Frederikshavn Kommune går i sort for klimaet skyld

Frederikshavn Kommune går i sort for klimaet skyld

27. marts 2021 - kl. 12:40 - af

Til gavn for naturen deltager Frederikshavn Kommune igen i år i den verdensomspændende, Earth Hour. Gadebelysningen slukkes i en time udvalgte offentlige steder i kommunen for at gøre opmærksom på den grønne omstilling.

Verdens biodiversitet er truet og flere dyr- og plantearter er i fare for at uddø. Naturen er i ubalance, og problemet kræver endnu større fokus.

Heldigvis kan vi i fællesskab gøre noget. Og det vil Frederikshavn Kommune støtte ved at deltage i Earth Hour, hvor lyset slukkes på udvalgte steder i kommunen i aften i en time fra kl. 20.30 til 21.30 i en international symbolsk handling, der skal gøre opmærksom på forbruget af klodens ressourcer.

Frederikshavn Kommune er ikke bange for at gå forrest, når det kommer til at træffe beslutninger, som kan gavne vores natur og planet. I 2007 fik kommunen stempel som Danmarks første Klimakommune, hvilket ikke kun bar en titel med sig, men en stor forpligtigelse om at reducere sit CO2 udslip med 3 % årligt.

– I Frederikshavn Kommune har vi store ambitioner og utallige indsatser i forhold til både klima, bæredygtighed og biodiversitet, og du finder næsten ikke et nyt politisk initiativ, hvor klimaet ikke bliver tænkt ind. Det er derfor helt oplagt, at vi deltager i Earth Hour og også symbolsk er med til at gøre opmærksom på, at vi hver og en skal bidrage til det at værne om vores natur, siger borgmester Birgit S. Hansen, Frederikshavn Kommune.

Det er Verdensnaturfonden WWF, som står bag initiativet, og igen i år bliver lyset slukket flere steder i verden – lige fra Operahuset i Sidney til gadebelysning i Frederikshavn. På måde sætter vi fokus på emnet, så håbet for naturen kan tændes.

– Earth Hour er verdens største opråb på planetens vegne, og der er mere end nogensinde brug for, at vi står sammen og giver vores klode en stemme. Derfor opfordrer vi danskerne til sammen med virksomhederne og kommunerne at deltage i årets Earth Hour. Når kloden går i sort, viser vi, at vi forventer, at verdens beslutningstagere lytter og handler, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Læs mere om Earth Hour her: www.wwf.dk/kampagneoversigt/earth-hour

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Kommune går i sort for klimaet skyld' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2022 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER