Sydbanks nye filial i Frederikshavn åbner dørene

Sydbanks nye filial i Frederikshavn åbner dørene

6. april 2021 - kl. 13:58 - af

Endelig slår Sydbank dørene op til deres nye filial. Borgmester Birgit S. Hansen bød, som den eneste inviterede, filialdirektør, Brian Sleimann Thomsen og hans kolleger velkomne i Frederikshavn – i corona-afdæmpet stil. 

Første arbejdsdag efter påske trodser Danmarks tredje største bank den generelle tendens i banksektoren med lukning af filialer, ved at gøre det modsatte, nemlig at åbne en ny filial. At være en nærværende bank for privat- og erhvervskunder er en del af Sydbanks strategi. Sydbank slår fra i dag (tirsdag den 6. april) dørene op til ny adresse og ny filial – med både erhverv- og privatkundeafdeling.

Åbning i genoplukning

”Vi er glade for, at en bank fra syd kommer til nord. Og vi er glade for, at det kan lade sig gøre at åbne midt i genoplukningen, hvor vi stadig skal passe på hinanden – også i erhvervslivet. Den her åbning er derfor noget af en milepæl taget omstændighederne i betragtning,” siger borgmester, Birgit S. Hansen, der som særlig inviteret, klippede den blå Sydbank-snor over ved 12-tiden og dermed erklærede Sydbanks filial i Frederikshavn for åben.

Filialdirektør, Brian Sleimann Thomsen og hans kolleger glæder sig til at kunne invitere kunder, gæster, samarbejdspartnere og andre inden for til møder og rådgivning.

Vi er blevet taget godt imod
”Vi har støvet, hamret og banket og skyndt os sammen med de dygtige håndværkere for at blive færdige til i dag. Corona eller ej, så ville vi nå det til i dag,” fortæller filialdirektør, Brian Sleimann Thomsen, Sydbank. Han fortsætter:

”Det betyder sandelig meget for os, at borgmesteren bakker op om vores åbning. Vi er meget beærede over, at Birgit S. Hansen tager sig tid til at komme til vores åbning. I det hele taget er jeg og kollegerne enige om, at vi er blevet taget rigtig godt i mod i Frederikshavn. Det kan kun blive godt. Og vi glæder os til at sætte vores finansielle muskler og kompetencer i gang,” siger Brian Sleimann Thomsen, der oprindeligt er født og opvokset i Frederikshavn.

Officielt er Sydbanks filial erklæret åben fra den 6. april kl. 12:00.

Kort fakta om Sydbank

  • Sydbank har cirka 2400 medarbejdere og i alt 55 filialer fordelt i hele Danmark – plus tre filialer i Hamborg, Flensborg og Kiel. Sydbank går imod trenden med lukning af filialer og er foruden åbningen i Frederikshavn også i gang med at åbne en ny filial i Nyborg
  • Sydbank har tysk banklicens og kan drive dansk fuldskalabank i det tyske banksystem, hvilket er en fordel på et af de vigtigste eksportmarkeder
  • Sydbank har i 2020 købt Alm. Brand Bank og arbejdet med at onboarde medarbejdere og kunder fortsætter i 2021
  • Sydbank har en markedsandel på 13,5 pct. blandt virksomheder med 10-499 ansatte. Det gør Sydbank til den tredjestørste erhvervsbank i Danmark
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sydbanks nye filial i Frederikshavn åbner dørene' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2023 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER