Møde for foreninger og fritidsklubber om Sommercamp 2021
9. april 2021 - kl. 10:47 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Foreninger og fritidsklubber er velkomne til at deltage i et virtuelt møde mandag den 12. april om, hvordan de kan være med i Frederikshavn Kommunes Sommercamp 2021, der foregår i uge 26.
Elever fra skolernes 3.-9. klasser får mulighed for at deltage i en Sommercamp, der finder sted den første uge af skolernes sommerferie i Skagen, Frederikshavn og Sæby. Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune har taget initiativ til Sommercamp 2021, og alle foreninger og fritidsklubber inviteres med i samarbejdet om at skabe en fantastisk uge for børn og unge. Frederikshavn Kommune står for alt det administrative og praktiske i forbindelse med afviklingen af Sommercamp 2021.
Der er tidligere afholdt et informationsmøde, og en række foreninger har allerede tilkendegivet, at de ønsker at medvirke. For at give de foreninger, der ikke kunne deltage i første møde, chancen for at være med, inviterer koordinator Lars Lundgren til et nyt informationsmøde.
Mødet er virtuelt og foregår på Teams mandag d. 12. april 2021 kl. 16.30-17.30. Tilmelding til mødet til Lars Lundgreen på mail: laln@frederikshavn.dk
For yderligere oplysninger kontakt:
Lars Lundgreen, koordinator for Sommercamp 2021, Center for Skole, Frederikshavn Kommune, tlf. 4053 9469, laln@frederikshavn.dk
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Møde for foreninger og fritidsklubber om Sommercamp 2021' til en bekendt