Midt om Natten Musical flyttes til slut uugust i Arena Nord
13. april 2021 - kl. 9:07 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Tredje gang er lykkes gang, håber vi. Det er lykkedes de syv musikhuse der skal have Midt om Natten på tourné at finde nye datoer i et meget sammenpresset program til efteråret. Det betyder at Musicalen spiller i Arena Nord 27. – 29. August ialt fire forestillinger. Til den tid forventer vi alle i Danmark, der ønsker det er vaccineret, og at vi derfor kan gennemføre arrangementet efter de restriktioner der er gældende på det tidspunkt.
Midt om Natten skulle have være opført første gang i Arena Nord i starten af marts 2020, men blive aflyst da Corona ramte Danmark – Så var den programsat til ugen efter påske 2021, men den gik desværre heller ikke, så nu er vi virkelig optimistiske, alt tyder på vi kan gennemføre 27.-29. august og vi glæder os – Vendsyssel fortjener virkelig at opleve den flotte musical som samtidig også bliver en hyldest til vores folkekære Kim Larsen.
Handlingen kort:
Midt om natten udspiller sig i København i midten af 1980’erne: en tid, hvor frihedsdrømme, kærlighed og spirende oprør blomstrede. Vennerne Arnold og Benny opretter i protest mod det politiske styre minifristaden Haveje. Haveje skal virkeligøre drømmen om et samfund, hvor der er lighed, frihed og broderskab samt masser af kærlighed. Det sorgløse liv på Haveje varer dog kun kort. Snart sætter stoffer, rockere, boligspekulanter og ikke mindst købmandens kønne datter, Susan Himmelblå, det tætte venskab mellem Arnold og Benny på en alvorlig prøve.
Hele Danmarks spillemand hyldes
I 1968 blev Kim Larsen folkeskolelærer, og kort efter dannede han sammen med Franz Beckerlee, Wili Jønsson og Bjørn Uglebjerg gruppen Gasolin’. Siden overtog Søren Berlev trommestikkerne. Gasolin’ udgav 12 albums i perioden 1969 frem til opløsningen på Bornholm i 1978. I 1973 udgav Kim Larsen sin første soloplade med titlen Værsgo, der i dag er med i Statens Kulturkanon. Kim Larsens mange udgivelser som solist og i grupperne Gasolin´, Bellami og Kim Larsen & Kjukken har gjort ham til folkeeje. Sange som Køb Bananer, Rabalderstræde og Som et strejf af en dråbe er kendt af de fleste.
Han var medforfatter til filmen Midt om natten fra 1984, som han selv spillede hovedrollen i sammen med Erik Clausen. Med 922.000 solgte biografbilletter er filmen blandt de mest sete danske biograffilm nogensinde. Albummet Midt om natten, der udkom året før filmen er solgt, i svimlende 650.000 eksemplarer. Det er fortsat det bedst sælgende danske album nogensinde. Det er musikken herfra, krydret med andre af de største Kim Larsen- og Gasolin-hits, som udgør musiksiden i musical-versionen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Midt om Natten Musical flyttes til slut uugust i Arena Nord' til en bekendt