Stor tilfredshed med jobcentrets service

Stor tilfredshed med jobcentrets service

13. april 2021 - kl. 6:05 - af

Arbejdsmarkedsudvalget har på udvalgets seneste møde fået en orientering om en tilfredshedsmåling af Jobcenter Frederikshavns service over for områdets virksomheder.

Målingen viser resultatet fra 4. kvartal 2020 samt en benchmarking i forhold til landsgennemsnittet.

I Jobcenter Frederikshavn er der løbende stor virksomhedskontakt, og det er derfor vigtigt at få et validt og objektivt billede af, hvordan virksomhederne vurderer kontakten for hele tiden at forbedre jobcentrets virksomhedsservice og samarbejde med virksomhederne.

Brugen af tilfredshedsmålinger er derfor en del af en strategisk indsats for at sikre relevant og løbende information om den lokale virksomhedsrettede indsats.

Kvalificering af strategi og indsats

Arbejdsmarkedsudvalget godkendte i juni 2020, at Jobcenter Frederikshavn indgik et samarbejde med KL for yderligere at kvalificere den virksomhedsrettede strategi og indsats.

KL’s redskab til tilfredshedsmåling af jobcentrenes service består af et standardiseret spørgeskema, der fokuserer på virksomhedernes oplevelse af jobcenteret som samarbejdspartner – foretaget af en uvildig aktør.

Undersøgelsen gennemføres 2 gange om året. Formålet med undersøgelsen er at få et billede af virksomhedernes oplevelse af deres kontakt med Jobcenterets virksomhedsservice samt få et billede af, hvordan den virksomhedsrettede indsats evt. kan udvikles.

Der er sket meget få ændringer siden sidste måling fra 2. kvartal 2020, hvilket er et meget tilfredsstillende resultat. Ikke mindst fordi virksomhederne og Jobcenter Frederikshavn i løbet af undersøgelsen har været udfordret i forbindelse med Covid-19.

Over landsgennemsnittet

Virksomhederne i kommunen er meget tilfredse med Jobcenter Frederikshavn, og i næsten alle målinger placerer tilfredshedsmålingen sig over gennemsnittet på landsplan.

Ud af de virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet, er 89 % meget tilfredse eller tilfredse med kontakten med jobcenteret. Det er en stigning på 2 % siden sidste måling. Kun 2 % er utilfredse eller meget utilfredse, hvilket er et fald på 2 %-point.

Det betyder, at Jobcenter Frederikshavn har beholdt den høje tilfredshed på trods af hjemsendelser mm. i forbindelse med Covid-19.

Jobcenteret er i dialog med de virksomheder, der var utilfredse, og som tilkendegav, at de gerne ville kontaktes af jobcentret for at blive klogere på, hvorfor virksomhederne var utilfredse.

87 % af virksomhederne tilkendegiver, at de vil anbefale samarbejde med jobcentret til andre virksomheder (sidste måling 86%). Ingen tilkendegiver, at det er meget usandsynligt, at de vil anbefale at samarbejde med jobcenteret (sidste gang 2 %).

Sammenholdes resultatet med resultatet på landsplan, så placerer Jobcenter Frederikshavn sig igen samlet set over landsgennemsnittet.

Fokus på hurtig responstid

Undersøgelsen tydeliggør, at det er vigtigt, at Jobcenter Frederikshavn fortsat har et konstant fokus på hurtig responstid. 82 % af virksomhederne mener, at det er et vigtigt eller meget vigtigt paramenter. Det er et fald på 1 %-point fra sidste måling. Endvidere er det vigtigt, at virksomhedskonsulenterne altid er opdateret i forhold til vejledning omkring regler, lovgivning mv.

Arbejdet med tilfredshedsmålingen bidrager til opfyldelsen af FN’s verdensmål 8 – anstændige jobs og økonomisk vækst – ved at arbejde med rammebetingelserne for jobskabelse. Derudover taler arbejdet med undersøgelsen ind i verdensmål 17 – partnerskaber for handling – ved at sætte fokus på handling via effektive og positive samarbejder med virksomhederne i kommunen.

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stor tilfredshed med jobcentrets service' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2022 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER